MRM – Manuel rullemanipulator

En rullevender til at gribe og dreje lettere ruller

Manuel håndtering af rullerFor en udenforstående kan manuel håndtering af ruller virke ret lige til, men tag endelig ikke fejl, det kan faktisk være ret tricky at flytte rundt på ruller og spoler. Gør man det ikke rigtigt, kan det faktisk være skadeligt, ikke bare for dine medarbejdere, men også for lasten og selve driften.

Manuelle løft uden det rette udstyr – eller med utilstrækkeligt udstyr – kan medføre det, man kalder muskuloskeletale skader. Det kan være forstuvninger, forstrækninger og endda mere alvorlige tilstande som diskusprolapser. Desuden kan uhensigtsmæssig håndtering, som allerede nævnt, ikke blot risikere at beskadige rullen, men også forsinke produktionen, hvorved du spilder både tid og penge og den samlede effektivitet reduceres.

Det er lige netop her, at vores manuelle rullevender (MRM) kan gøre en stor forskel. Vores manuelle rullevender er designet til at håndtere lettere ruller og gør både løft, flytning og omplacering af ruller lettere og sikrere.

Den manuelle rullemanipulator fungerer ved at gribe rullen gennem dens indre kerne ved hjælp af en dorn, der udvider sig med et simpelt flip af et håndtag. Når rullen er sikkert grebet, kan den løftes vertikalt ved hjælp af en fjernbetjening. Når den ønskede højde er opnået, kan rullen manuelt roteres til en vandret position, så den kan være klar til placering – f.eks. på en dorn. For at gøre det at gribe og placere en rulle endnu lettere kan rullemanipulatoren kombineres med en svingenhed (SU), der gør det muligt at svinge rullen langs det vandrette plan.

Kollage af rullehåndtering

Når du både skal løfte, vippe og placere en rulle kræver det det rette udstyr ... en rullevender

Når ruller skal flyttes fra ét sted til et andet i en industriel sammenhæng, er det ofte ikke nok bare at kunne løfte rullen op og ned. I brancher som produktion, logistik, tekstilindustri eller endda trykkerier, er det ofte nødvendigt at kunne repositionere rullerne – uanset om det drejer sig om at vende dem fra en 'stående' position på en palle til en 'liggende' position på en dorn, eller omvendt.

En sådan rullehåndtering kræver mere end blot det grundlæggende løfteudstyr. Her vil du få brug for en såkaldt rullemanipulator - udstyr som ikke kun kan løfte, men også vippe rullen til den ønskede position.

Ved tungere ruller eller i situationer, hvor der er begrænset plads omkring løfteren, vil vi typisk anbefale en elektrisk rullermanipulator (ERM). En sådan elektrisk løsning er perfekt til at håndtere store, tunge ruller. Hvis rullen derimod er lettere, og der er tilstrækkelig plads til, at en operatør kan stå ved siden af liften, kan en manuel rullermanipulator (MRM) være den ideelle løsning. Den manuelle løsning bidrager med en mere taktil og praktisk tilgang.

Løft og vip af rulle

Hvordan fungerer den manuelle rullemanipulator helt præcist?

KomponentoversigtDen manuelle rullevender er designet til at løfte og vippe ruller med en rørformet kerne.

Gribemekanismen er udstyret med en tandplade, der er monteret på en ekspanderenhed. Ekspanderenheden udvider sig inde i rullens kerne for at holde den godt og sikkert på plads.

Når rullen er grebet, kan man med lethed og præcision vippe rullen manuelt til enten en horisontal eller vertikal position.

Hvad kræves der af rullerne?

Bunke af rullerDen manuelle rullemanipulator (MRM) er specielt designet til at håndtere ruller bestående af et indre rør tæt omrullet af et givent materiale. For at MRM'en kan fungere korrekt, skal det indre rør være stærkt nok til at kunne modstå kraften fra grebet og være lavet af et materiale, der gør det muligt for gribetænderne på ekspanderen at låse sig godt fast i det. Kernerør lavet af tykt pap eller blød plastik er ideelle til dette formål.

Det indre rørs diameter med standard indre diametre på 3" (76 mm) og 6" (152 mm) kan variere en smule. Det er vigtigt, at kernerørets indre diameter ikke afviger med mere end ±3 mm fra den nominelle diameter, som gribetænderne er designet til. Hvis der er en lille variation, kan det nemt justeres ved hjælp af en shimskive eller ekstra gribetænder, hvilket sikrer et sikkert greb.


Svingefunktion

For at gøre det lettere at placere ekspanderen i en rulle, hvor kernen er i lodret position, kan MRM'en monteres på en svingenhed (SU). Denne opsætning gør det muligt for ekspanderenheden at svinge frit langs det horisontale plan, såfremt låsepinden er løsnet. Dette giver større fleksibilitet og lettere håndtering ved positionering af rullen.

Svingfunktion

Særlig løsning til teleskoperingsproblemer

Anti-teleskoperingNogle ruller kan være tilbøjelige til teleskopering. Dette er et fænomen hvor kernen i rullen trækker det omrullede materialet med sig op, når det løftes, hvilket får rullen til at ligne et teleskop.

Flere faktorer bidrager til teleskopering, herunder løst optrukket materiale på rullen, en kort rullelængde med stor diameter og rullemateriale med en lav friktionskoefficient. Disse forhold kan gøre håndteringen mere udfordrende, da materialet har tendens til at forskyde sig eller glide, hvilket påvirker stabiliteten under løftning.

For at imødegå disse udfordringer har vi udviklet en række simple, men effektive anti-teleskoperingsløsninger, der nemt kan fastgøres til din MRM. En sådan løsning påfører tryk på ydersiden af rullen, hvilket stabiliserer rullelagene og forhindrer materialet i at forskyde sig eller teleskopere under håndtering.

Denne ekstra funktion sikrer et mere pålidelig løft, selv med ruller, der er tilbøjelige til teleskopering.

Anti-teleskopering tilbehør

Egenskaber

  • Selvlåsende griber holder rullen sikkert på plads – jo tungere rullen er, jo mere udvider griberen sig.
  • Justerbar gribeposition gør det nemt at rotere rullen omkring dens tyngdepunkt.
  • Stort håndtag giver mulighed for rotation af rullen fra enhver position.
  • Robust konstruktion til industriel brug. Med sin rustfrie stålkonstruktion er MRM'en bygget til at holde og til brug i krævende industrielle miljøer.
  • Håndterer belastninger op til 400 kg og rulledimensioner på op til ø1000 mm.
Det manuelle rullehåndteringsværktøj (MRM), kontrolleres via håndtag og er ideelt til papirhåndtering eller løft af folieruller. Set bagfra, vertikal dorn, billede 2.
Den manuelt betjente rullemanipulator (MRM) er en intelligent løfteløsning til lettere ruller, som skal drejes før placering. Set forfra, horisontal dorn, billede 2.

Den manuelle rullemanipulator (MRM) - En stærk rullevender til at håndtere små til mellemstore ruller

Denne manuelle version af vores elektriske rullevender, er et kosteffektivt alternativ og er ideel til at løfte og dreje lettere ruller.

Den manuelle rullemanipulator

Kontakt os

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Andre vigtige sider

Gå til side for manuelle manipulatorer

Gå til vores side for manuelle manipulatorer for mere information om denne type løfteværktøjer.

Gå til manuelle manipulatorer

Gå til hovedside for værktøjer 

Gå til vores hovedside for værktøjer for et overblik over de forskellige kategorier af løfteværktøjer, vi tilbyder.

Gå til værktøjer

Gå til produktside

Gå til vores produktside for at se, hvordan vores produkter kan hjælpe dig i din branche og arbejdssituation.

Gå til produktside