Ergonomi, løft, træk og skub på arbejdspladsen i Norge
- Regler for manuel håndtering og værktøjer til risikovurdering
Selv om Norge ikke er medlem af EU, er Norges lovgivning omkring sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med EU-rammedirektivet 89/391, som er indført for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed (reference).
Dette betyder, at Norges regler for manuel håndtering er meget lig mange EU-landes, og at de er bygget på mange af de samme modeller (ligesom det er tilfældet med fx Schweiz).
På denne side vil man kunne få:
- En introduktion til myndigheden som håndterer, og loven som omhandler manuel håndtering i Norge.
- Ergonomiske retningslinjer og korrekt praksis inden for manuel håndtering i Norge.
- Vægtgrænser for det at løfte, skubbe og trække på arbejdet.
- Links ud til både enkle og mere omfattende risikovurderingsværktøjer til manuel håndtering af byrder.
Myndigheden ansvarlig for og lovgivningen omhandlende manuel håndtering i Norge
I Norge har vi regeringsmyndigheden Arbeidstilsynet, som er ansvarlig for at sikre, at virksomheder og organisationer følger lovgivningen for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Denne lovgivning kaldes i Norge for Arbeidsmiljøloven. (Arbeidstilsynet udgør også det norske EU-OSHA kontaktpunkt).
Arbeidsmiljøloven beskriver arbejdsgivernes ansvar og pligter i forhold til deres medarbejdere og er indført for at sikre et godt arbejdsmiljø samt for at beskytte medarbejderes sikkerhed og sundhed.
Det at undgå eller i det mindste reducere risikoen for arbejdsrelaterede farer såsom ulykker og skader opstået som følge af manuel håndtering er en vigtig del af arbejdsgivernes ansvar.
Hvis man ønsker at vide mere omkring norske arbejdsgiveres ansvar i forhold til manuel håndtering af byrder, som det står skrevet i Arbeidsmiljøloven, så kan man læse om det her: § 23-1. Risikovurdering ved planlegging, utforming og utførelse av manuelt arbeid.
I bund og grund står der i denne paragraf, at i evalueringen af helbredsrisici fra manuelt arbejde skal arbejdsgiveren være særligt opmærksom på:
- Lastens karakteristika (vægt, geometri, 'håndterings-venlighed' etc.)
- Den nødvendige fysiske indsats (drej i overkroppen, flytning af lasten etc.)
- Arbejdsmiljøets karakteristika (rummelige begrænsninger, gulv, arbejdshøjder, temperatur, lys etc.)
- Håndteringsopgavens karakteristika (hyppighed, transportafstand, variation, tempo etc.)
Det er også arbejdsgiverens ansvar at udføre ergonomiske risikovurderinger af potentielt risikofyldte manuelle håndteringsopgaver. Og hvis en manuel håndteringsopgave i dette tilfælde 'fejler' - her mener vi, viser sig at udgøre en risiko for medarbejderen - skal arbejdsgiveren træffe korrigerende foranstaltninger for at eliminere eller reducere risikoen. Dette kan fx gøres ved at introducere mekaniske hjælpemidler og udstyr.
Hvis ens virksomhed anses for at være i en sektor med potentielt forhøjet risiko i forhold til medarbejdernes ve og vel, kan Arbeidstilsynet fortælle en, at man skal samarbejde med en godkendt bedriftshelsetjeneste (BHT), som er en "fagkyndig og rådgivende tjeneste innen forebyggende HMS-arbeid" (HMS = helse, miljø og sikkerhet), som så vil overvåge ens arbejdsmiljø for at sikre, at det lever op til de obligatoriske standarder, som de står skrevet i Arbeidsmiljøloven.
Heldigvis har Arbeidstilsynet lavet en hel del arbejdsgiverorienteret letlæst onlinemateriale omkring ergonomi og manuel håndtering, hvor de giver enkle retningslinjer og værktøjer til en hurtig risikovurdering (vi gennemgår dette i næste afsnit).
Der er også mere omfattende risikovurderingsværktøjer tilgængelige, som ikke er oprindeligt norske, men er skrevet på norsk. Disse er også udgivet af Arbeidstilsynet (vi linker ud til disse i risikovurderingssektionen længere nede).
Ergonomiske retningslinjer for manuel håndtering i Norge
Som du måske allerede er fuldt ud klar over, så kan manuel håndtering af tunge objekter såsom det at løfte, bære, holde, skubbe og trække tunge byrder, udsætte muskel-, led og skeletsystemet for hård belastning og stress og kan således over tid lede til skader såsom MSD (muskuloskeletale lidelser).
For at undgå sådanne helbredsrisici, skal arbejdsgivere følge bestemte ergonomiske retningslinjer for manuel håndtering.
Den første og vigtigste retningslinje er meget enkel og handler om at eliminere risikoen fuldstændig:
- Således handler det om fuldstændig at undgå manuel håndtering af tunge objekter!
Hvis dette ikke er muligt (hvilket ofte kan være tilfældet), så:
- skal arbejdet reorganiseres således, at arbejderen udsættes for så lille en helbredsrisiko som muligt.
Den primære måde at reorganisere den manuelle håndteringsopgave på er ved at indføre teknisk udstyr såsom passende mekaniske løfteanordninger.
Vægtgrænser for manuel håndtering i Norge
I Norge (ligesom det er tilfældet i mange andre lande) er der bestemte vægtgrænser for, hvor meget det anbefales manuelt at løfte på arbejdet.
Den maksimale vægtgrænse for løft under optimale forhold er:
- 25 kg for mænd
- 15 kg for kvinder
At løfte objekter, der vejer 3 kg eller mindre anses for sikkert under de fleste forhold.
Optimale forhold ifølge løftemodellen betyder bl.a., at man løfter lasten:
- mens man står op (vs. sidder ned)
- omkring hoftehøjde
- i en underarms afstand fra midten af kroppen (ca. 30 cm).
Hvis forholdene er mindre end optimale, skal lastens vægt reduceres.
Mindre end optimale forhold kan betyde at:
- Lasten er for stor, uhåndterlig eller har for dårlige håndgrebsmuligheder
- For anstrengende en fysisk indsats er påkrævet for at kunne udføre opgaven: såsom drejning i overkroppen, håndtering af lasten fra for høj eller lav en position eller for langt væk fra midten af kroppen
- Håndteringen finder sted i et udfordrende arbejdsmiljø karakteriseret af fx begrænset arbejdsplads, ujævne eller glatte gulve, for høje eller lave temperaturer etc.
- Den manuelle håndteringsopgave finder sted for hyppigt, ved for højt et tempo, med for lidt variation, med for lidt hvile etc.
Det anbefales specifikt, at man undgår eller er særligt opmærksom, når man skal:
- Bruge trapper
- Håndtere tunge objekter, når man sidder ned
- Bære laster mere end 20 meter
- Løfte mere end 6000 kg pr. dag (for opgaver, hvor man står eller går)
- Løfte mere end 3000 kg pr. dag (for opgaver, hvor man sidder)
- Arbejde med elementer over skulderhøjde
Vægtgrænser for skub og træk af byrder på arbejdet i Norge
Hvis man skal skubbe og trække byrder på arbejdet, er der også grænser for, hvor mange kilo, det anbefales at transportere.
En meget enkel model viser, at hvis man skubber og trækker:
- Mere end 500 kg, er det "ofte problematisk"
- Mellem 200-500 kg "kan det være problematisk"
- Mindre end 200 kg er det "sjældent problematisk"
Ergonomiske risikovurderingsværktøjer for arbejdsgivere
Som allerede nævnt, er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. En af måderne at sikre dette er ved at lave risikovurderinger af de manuelle håndteringsopgaver.
General risikovurdering af arbejdsopgaver
Det norske Arbeidstilsyn har lavet flere forskellige ark til risikovurdering på arbejdspladsen. De siger, at tre enkle spørgsmål kan være nok til at igangsætte en risikovurdering af arbejdsopgaver.
Det eneste, man skal spørge sig selv om, er:
- Hvad kan gå galt?
- Hvad kan vi gøre for at forhindre dette?
- Hvad kan vi gøre for at reducere konsekvenserne, hvis det sker?
Man kan finde tre enkle ark til risikovurdering nedenfor (de er generelle af natur og ikke specifikt målrettet manuelle håndteringsopgaver som sådan):
Risikovurdering af manuel håndtering
Som arbejdsgiver har man muligvis ikke stor indsigt i ergonomi, plus man er formodenlig travl og har ikke tid til at tygge sig gennem tunge dokumenter for at finde praktisk anvendelig information.
Heldigvis har det norske Arbeidstilsyn lavet nogle meget enkle værktøjer for arbejdsgivere. Lette og brugervenlige modeller af, hvor meget man må løfte, skubbe og trække kan findes her. (Bemærk venligst, at hvis man bare scroller ned af siden, kan man ikke se modellerne. De vises kun, hvis man trykker på nogle drop-down-menuer længere nede på siden).
Disse modeller bruger en enkel farvekodning (rød er høj risiko, gul er potentiel risiko, og grøn er relativt sikker) til at kommunikere, hvor risikofyldt en bestemt manuel håndteringsopgave vurderes at være.
Hvis den manuelle håndteringsopgave ligger i en zone med risici (gul eller rød), anbefales det, at man laver yderligere risikovurderinger.
Mere omfattende risikovurderinger
Hvis man ønsker at være grundig og har lidt mere tid at sætte til side til risikovurdering, så findes der mere omfattende værktøjer. Ved brug af disse værktøjer, skal man udfylde et risikovurderingsark.
Disse ergonomiske risikovurderingsværktøjer er dem, som typisk anvendes af fagfolk inden for sikkerhed og sundhed. Disse værktøjer er ikke oprindelig norske, men henholdsvis tyske og engelske, men Arbeidstilsynet har udgivet norske versioner til brug for fagfolk inden for Bedriftshelsetjenesten (BHT).
KIM - Key Indicator Method
- til risikovurdering af løfte-, bære- og holdeaktiviteter
Selv om dette værktøj mest anvendes af fagfolk, er arket relativt enkelt at udfylde.
Trinene er som følger. Man skal vælge:
- Typen af løfteaktivitet (at løfte, holde eller bære), som man vil risikoevaluere samt dens hyppighed (for det at løfte), varighed (for det at holde) eller afstand (for det at bære).
- Lasten i kilo for enten kvinder eller mænd
- Arbejdsstillinger
- Arbejdsmiljøforhold
Når man udfylder dette ark, bliver hvert element tilskrevet en værdi, som tilsammen til sidst udgør en risikoscore. Hvis risikoscoren ligger et sted i den gule eller røde zone, kræves der yderligere analyse, og det anbefales, at man udfører korrigerende handling.
KIM - Key Indicator Method
- til risikovurdering af skubbe- og bæreaktiviteter
Dette værktøj fungerer i bund og grund på samme måde som det ovenfor, bortset fra at trinene, man skal følge, er anderledes og relateret til skub og træk.
Når man udfylder risikovurderingsarket, skal man vælge:
- Længden af transportaktiviteten (kort eller lang) plus dens hyppighed (når det drejer sig om kort afstand) eller total afstand (når det drejer sig om lang afstand)
- Lastens vægt og typen af transporthjælpemiddel for rullende last eller lastens vægt for glidende last
- Positioneringsnøjagtighed og bevægelseshastighed
- Arbejdsstilling
- Arbejdsbetingelser
KIM method er udviklet af det tyske Føderale institut for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (BAuA) and Länderausschuss für Arbeitsschutz und Sicherheitstechnik (LASI).
MAC - Manual Handling Assessment Charts
- for det at løfte eller bære - enten alene eller i situationer involverende flere personer
Efter vores mening er MAC tool en smule mere teknisk og omfattende at bruge end KIM method, men udover det, så fungerer det på en tilsvarende måde. Løfteopgaven opdeles i trin med forskellig score alt afhængig af den oplevede risiko, og til slut lægges alle værdier sammen og udgør dermed en risikoscore, som kan kræve yderligere handling.
De trin, som skal evalueres, er:
- Vægt og hyppighed
- Lastafstanden fra midten af kroppen
- Den lodrette løfteafstand
- Mulige drej i overkroppen
- Muligheder for godt greb på lasten
- Gulv og andre arbejdsmiljøfaktorer
MAC tool er udviklet af Health and Safety Executive (HSE) og Health and Safety Laboratory (HSL) i Storbritannien.
Andre onlinelinks fra Arbeidstilsynet om manuel håndtering
Vilkår for brug (disclaimer)
Vi har gjort vores bedste for at sikre nøjagtigheden og pålideligheden af oplysningerne præsenteret på denne side. Dog kan vi ikke garantere, at alle oplysninger er korrekte. Således kan vi ikke holdes ansvarlige for nøjagtigheden, indholdet, fuldstændigheden, lovligheden eller pålideligheden af de her angivne oplysninger.
Hvis du finder nogen forældede eller ukorrekte informationer på denne side, så er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan opdatere vores side.
Andre relaterede sider
En guide til manuel håndtering |
NIOSH løfteligning |
Værktøjer til ergonomisk risikovurdering |
Landespecifikke sider med ergonomiske guidelines og værktøjer til risikovurdering
Storbritannien |
Tyskland |
Østrig |
Frankrig |
Irland |
Holland |
Danmark |
Sverige |
Spanien |
Portugal |
Italien |
Schweiz |
Norge |
 Canada |
Australien |
|
|
|
