Risikovurdering for løft med NIOSHs løfteligning
- Er det, du løfter for tungt? Find den anbefalede vægtgrænse

Hvis man anvender NIOSHs løftening i sin risikovurdering af løfteopgaver, får man svar på to spørgsmål:

Hvor tung en last er sikker for mig at løfte i denne specifikke løfteopgave?
(Her vil du få den anbefalede vægtgrænse)

og

Hvor høj en fysisk risiko løber jeg, når jeg løfter den last, jeg skal løfte?
(Her får du et nummer på løfteindekset)

Længere nede i denne artikel vil vi forklare, hvordan du finder den anbefalede vægtgrænse (også kaldet RWL, recommended weight limit) og nummeret på løfteindekset (også kaldet LI).

Før vi giver os i kast med dette, vil vi gerne fortælle lidt mere om NIOSHs løfteligning - hvad kendetegner den, og hvordan blev den skabt.

Hvad er NIOSHs løfteligning?

NIOSHs løfteligning er et numerisk værktøj (en smart type regnemaskine, kan man næsten sige), som sikkerheds- og sundhedspersonale kan bruge til at evaluere risikoniveauet forbundet med en bestemt type af manuel håndtering. Helt specifikt drejer det sig om det at løfte og sænke byrder.

Som du om lidt vil opdage, så er NIOSHs løfteligning et ret teknisk stykke værktøj til ergonomisk risikovurdering (i hvert fald for den typiske arbejdsgiver. Hvis du er en ingeniør, vil du næppe finde det et problem), fordi for at kunne bruge den korrekt, så skal du kende alle detaljer i løfteopgaven og ikke være alt for bange for at jonglere lidt med tal.

Før vi dykker ned i selve ligningen, så lad os lige kaste et blik på, hvordan NIOSHs løfteligning blev skabt, hvornår man kan bruge den, og hvornår den ikke kan bruges.

Skabelsen af den oprindelige NIOSH løfteligning

NIOSHs løfteligning blev skabt i 1981 af NIOSH (Nationalt institut for arbejdsrelateret sikkerhed og sundhed, The National Institute for Occupational Safety and Health).

Formålet med NIOSHs løfteligning fra 1981 var at identificere farlige løfteopgaver, som potentielt kunne udgøre en risiko for det muskuloskeletale system, og som, hvis ignoreret, kunne lede til skader, svækkelser og / eller ryg- og lændesmerter.

Det, som denne ligning kunne, var at bidrage med en metode for at finde sunde vægtgrænser for, hvor meget man må løfte. Den type løfteopgaver, som den kunne måle på, var ret simple, nemlig løft, hvor kroppen holdes lige og ret.

Dette var jo alt sammen meget godt, men i virkelighedens verden er løft ofte mere komplekse, fx er man nogle gange nødt til at dreje i overkroppen, når man skal løfte. Derfor blev løfteligningen anset for for begrænset som risikovurdering, da den ikke kunne medtage nok løftescenarier. (reference).

Den reviderede NIOSH løfteligning

Således 10 år senere i 1991, blev en revideret og mere omfattende NIOSH løfteligning udviklet, og i 1994 blev denne reviderede udgave gjort tilgængelig for offentligheden.

Denne reviderede NIOSH løfteligning blev opfattet som et vigtigt skridt i retning af at bedre at beskytte arbejdere fordi:

• Den maksimalt anbefalede vægtgrænse var blevet reduceret fra 90 pund (ca. 41 kilo) til 51 pund (ca. 23 kilo).
• Den kan bruges til flere forskellige typer af løfteopgaver. Den reviderede løfteligning anvender flere variable såsom asymmetriske løft (hvor man drejer i overkroppen) og kvaliteten af håndgreb (at kunne løfte objekter med mindre optimale håndgrebsmuligheder).

Selv om NIOSHs løfteligning er blevet bredere anvendelig, kan den stadig kun bruges som risikovurdering for løfteopgaver og er ikke beregnet til løft, som inkluderer bl.a:

• brugen af kun én hånd
• arbejdsvagter, der længere end 8 timer
• mere end minimalt behov for at bære / gå (ikke mere end få skridt)
• at skulle skubbe og / eller trække
• kun siddende eller knælende stillinger
• byrder, der anses for ustabile, fx beholdere med væske
• mere end minimal holdetid (ikke mere end få sekunder)
• en høj grad af gentagelse, som kræver stort energiforbrug
• manuel håndtering i 'dårlige' omgivelser fx kendetegnet ved begrænset adgang, glatte gulve eller høje / lave temperaturer

Hvad præcist er det, man får med NIOSHs løfteligning

Man får en anbefalet vægtgrænse (RWL) for:

• en meget specifik to-hånds løfteopgave
• som definerer lastens maksimale vægt
• som betragtes som sikker at løfte for 75% af kvindelige arbejdere og 90% mandlige arbejdere

Man får også et nummer på løfteindekset (LI), som angiver risikoen for MSD (muskuloskeletale lidelser), som kan være forbundet med løfteopgaven. Jo højere nummeret er, desto højere er risikoen. Målet er at have løfteopgaver med en score på under 1.0.

Formularen bag NIOSHs løfteligning

Her er formularen, som man skal bruge for at finde den maksimale vægtgrænse for en løfteopgave:

RWL = LC x HM x VM x DM x AM x FM x CM

For at kunne finde den maksimale vægtgrænse, (RWL) så skal man kende tallet for syv forskellige faktorer, som er kendetegnende for den pågældende løfteopgave.

Den første, LC (belastningskonstanten, (Load Constant)) er nem. Den er altid den samme. Den er 51. 51 pund (ca. 23 kilo) repræsenterer den maksimale vægt, som kan løftes under indeelle forhold.

Alle de 6 andre faktorer eller variable repræsenterer kompleksiteter, som 'trækker' lastens anbefalede vægtgrænse ned for at sikre et sikkert løft.

Så hvad er disse andre 6 variable?

HM (Horisontal Multiplikationsfaktor (Horizontal Multiplying factor)) = Den horisontale afstand fra hænderne til midten af kroppen (defineret som midtpunktet mellem anklerne).

VM (Vertikal Multiplikationsfaktor (Vertical Multiplying factor)) = Den vertikale afstand mellem hænderne (som holder lasten i startpositionen) og gulvet.

DM (Distance Multiplikationsfaktor (Distance Multiplying factor)) = Den vertikale distance, som lasten løftes, målt fra startpunkt til slutpunkt.

AM (Asymmetrisk Multiplikationsfaktor (Asymmetric Multiplying factor)) = Vinklen på løftets asymmetri. Graden, som er kroppen skal drejes under løfteopgaven.

FM (Frekvens Multiplikationsfaktor (Frequency Multiplying factor)) = Tiden mellem løft og den overordnede varighed af løft i løbet af en arbejdsvagt.

CM (Koblings Multiplikationsfaktor (Coupling Multiplying factor)) = Kvaliteten af håndgrebet på lasten defineret ud fra 'god', 'ok' eller 'dårlig'.

Det svære her er ikke så meget selve opmålingen, som det er det at forstå præcis, hvad der menes med variablerne. Hvid du har brug for mere information for at tyde betydningen bag nogle af variablerne, så har Ergo-Plus en rimelig god guide her og Det canadiske center for arbejdsrelateret sundhed og sikkerhed (The Canadian Centre for Occupational Health and Safety) præsenterer også en mere dybdegående forklaring af alle faktorerne her.

At finde LI:

LI = vægt ÷ anbefalet vægtgrænse =

For at finde LI (løfteindekset) skal du kende lastens vægt og den maksimalt anbefalede vægtgræse (RWL) for løfteopgaven. LI vil give en indikation på den risiko, som er forbundet med løfteopgaven. Jo højere LI er, desto højere er risikoen for MSD eller andre skader. Tal, der ligger under l.0, anses for sikre for de fleste arbejdere.

Parat til at prøve kræfter med en online-regnemaskine for at finde den anbefalede vægtgrænse?

Hvis du har alle variablerne, så er du nu klar til at finde den anbefalede vægtgrænse.

Der er to måder, man kan finde den på:

1. Man kan enten selv indtaste tallene på en regnemaskine
2. Eller man kan vælge at bruge en online NIOSH løftelignings-regneprogram

Her er nogle online-regneprogrammer, du kan prøve:

NIOSH løftelignings-regneprogram fra Det canadiske center for arbejdsrelateret sundhed og sikkerhed

NIOSH løftelignings-regneprogram fra Ergo-Plus.

Hvis man har lyst til at eksperimentere lidt med ligningen
- Eksempler til at hjælpe med at forstå, hvordan de forskellige variabler kan påvirke den anbefalede vægtgrænse

Hvis du er nysgerrig og har lyst til at lære mere omkring, hvordan de forskellige variable i løfteligningen påvirker den anbefalede vægtgrænse, så har Det canadiske center for arbejdsrelateret sundhed og sikkerhed lavet nogle gode eksempler til formålet.

Følg et af linkene nedenfor for at blive klogere på:

• Hvordan den horisontale distance kan påvirke den anbefalede vægtgrænse!
• Hvordan den vertikale distance kan påvirke den anbefalede vægtgrænse!
• Hvordan frekvensfaktoren kan påvirke vægtgrænsen!

Andre vigtige ressourcer:

• Applikationsmanual for den reviderede NIOSH løfteligning
• Manuelle løft: Den reviderede NIOSH løfteligning for evaluering af acceptabel vægt for manuelle løft

Ønsker du nogle mere enkle online-regneprogrammer?

Hvis NIOSHs løfteligning er lidt for datatung, så er der flere andre gratis løfte-regneprogrammer online, som er både lette og hurtige at bruge for travle arbejdsgivere eller arbejdere. Se vores side om online regneprogrammer for mere information. 

Andre relaterede sider

En guide til manuel håndtering

NIOSH løfteligning

Værktøjer til ergonomisk risikovurdering

Landespecifikke sider med ergonomiske guidelines og værktøjer til risikovurdering

Storbritannien	Tyskland	Østrig	Frankrig	Irland	Holland
Danmark	Sverige	Spanien	Portugal	Italien	Schweiz
Norge	Canada	Australien