– Når innovativt design kombineres med rustfrit stål

Ud over de ressourcer vi lægger i udviklingen af det optimale design, er valget af rustfrit stål nok noget af det vigtigste, når det drejer sig om at sikre, at vores løftegrej er både stærkt, hygiejnisk og let at rengøre.
På denne måde sikrer vi, at en industriel minilift fra 2Lift lever op til de nødvendige industrielle regelkrav gældende for de forskellige grene i fødevareindustrien (om det så er fx GMP (Good Manufacturing Practices) og/eller Guidelines for Materials of Construction for Equipment in Contact with Food udgivet af EHEDG (European Hygiene Engineering and Design Group).
Ud over at være et sikkert og sundt ergonomisk valg for personalet, så er en 2Lift el løftevogn for fødevareindustrien kendetegnet ved at opfylde følgende kriterier:
– Stærk og pålidelig. Rustfrit stål har en fremragende levetid og kommer ikke så let til at lide under metaltræthed som så mange andre typer metaller. Kombinerer man denne kvalitet med godt håndværk i form af kompetent smedearbejde, så er der udsigt til, at løftegrejet kan arbejde hårdt i rigtig mange år, før det når en velfortjent pensionsalder.
– Sikrer høj produktrenhed. Rustfrit stål er en meget stabil og inert type legering, som ikke reagerer med fødevarer eller væsker på nogen signifikant måde. Således er industrielt løftegrej fra 2Lift et godt valg, hvis man skal leve op til fødevarereglerne, som fx fremsat af Europa-Kommisionen:
“FCMs [Fødevare kontakt materialer] bør være så tilstrækkeligt inerte, at deres bestanddele ikke har negativ indflydelse på hverken forbrugernes helbred eller kvaliteten af fødevarerne.”[egen oversættelse]
– Korrosionsbestandig. Rustfrit stål er beskyttet af en usynlig selvreparerende tynd film af kromoxid. Denne film skabes helt automatisk (og genskabes, når den beskadiges) ved tilstedeværelsen af oxygen. Så behandles rustfrit stål optimalt, er det selvopretholdende.
– Let at rengøre. Kombinationen af minimale forekomster af revner og huller i designet og rustfrit stål er hygiejnisk ideel. Rustfrit stål er ikke-absorberende og kan fremstilles, så det har en meget glat overflade (en lav overfladeruhed), hvilket gør det meget let at rengøre. En lav overfladeruhed (Ra) hjælper til at forebygge uønsket ophobning af mikroorganismer og bakterier, hvilket reducerer risikoen for kontaminering af næste produktionsrunde.

Share:
Pharmatilpassede komponenter – For optimering af ergonomi, rengøringsprocedurer og produktområdekontrol
Materialeudvalg?