Max løft i kg og grænseværdier for skub og træk på arbejdspladsen i Sverige
- Regler for manuel håndtering og risikovurderingsværktøjer
Sidder du med spørgsmål som, hvad er max løft i kg på arbejdspladsen i Sverige? Eller hvor tungt et læs må man skubbe og trække? Så kan denne side forhåbentlig give dig svar på dine spørgsmål.
Som det er tilfældet med så mange andre ting, der har med loven at gøre, så kan det være noget af en jungle at finde rundt i diverse juridiske dokumenter, når det eneste, man ofte gerne vil, bare er at finde nogle facts skrevet i et letforståeligt sprog, og som nemt kan omsættes til praksis.
Vi har lavet denne side for at hjælpe dig med at navigere i reglerne for manuel håndtering og finde de oplysninger, du har brug for for at kunne overholde loven og beskytte dine medarbejderes sikkerhed og helbred.
Således vil man på denne side kunne finde information om:
- Den vigtigste myndighed ansvarlig for at kommunikere og håndhæve reglerne for manuel håndtering i Sverige.
- Nogle af de mest essentielle pointer i de officielle ergonomiske retningslinjer for manuel håndtering i Sverige.
- Links til svenske risikovurderingsværktøjer og modeller for det at løfte, skubbe og trække.
- Vægtgrænser for max løft i kg, og grænseværdier (N) for det at skubbe og trække.
Myndigheden ansvarlig for og love angående manuel håndtering i Sverige
Når emnet falder på manuel håndtering i Sverige, er der tre autoritative elementer eller instanser, som det er nyttigt at være opmærksom på:
- Det svenske Arbejdstilsyn (Arbetsmiljöverket) (som også fungerer som EU-OSHAs nationale kontaktpunkt, hvilket betyder, at det har ansvaret for at sørge for, at EU direktiver bliver overholdt og kommunikeret til befolkningen)
- Arbejdsmiljøloven
- De specifikke forskrifter fra Arbejdsmiljøloven.
Helt kort fortalt, så er det svenske Arbejdstilsyn (Arbetsmiljöverket) etableret for at sikre, at svenske arbejdsmiljøer lever op til de krav, som står skrevet i den svenske Arbejdsmiljølov 1977:1160 (Arbetsmiljölagen (AML), som er Sveriges lov for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Formålet med Arbejdsmiljøloven er at hjælpe virksomheder og organisationer med at skabe gode arbejdsmiljøer og at forhindre ulykker, skader og dårligt helbred (hvis man ønsker at se en hurtig og koncis opsummering af sveriges Arbejdsmiljølov, så kan man orientere sig i dette dokument.
Så vidt vi kan se, indeholder Arbejdsmiljøloven ikke noget specifikt vedrørende manuel håndtering, men kortlægger blot de generelle retningslinjer, der skal til for at skabe et godt arbejdsmiljø samt beskriver arbejdsgivernes ansvar og pligter.
Hvis man ønsker at vide noget specifikt om reglerne for manuel håndtering i Sverige, så skal man kigge i (Arbetsmiljöverkets författningssamling (AFS), og mere specifikt, de forskrifter (föreskrifter), man finder her.
En forskrift repræsenterer grundlæggende set Arbejdsmiljøloven, som den specifikt anvendes i relation til et bestemt emne. Med andre ord, hvis man ønsker at vide noget om bestemte regler eller retningslinjer i forhold til et bestemt emne, så skal man orientere sig i forskrifterne.
Det svenske Arbejdstilsyn har været meget grundige i deres kommunikation og har skabt flere forskrifter, som er relevante for manuel håndtering (vi dykker længere ned i disse i næste sektion).
Måderne hvormed Arbejdstilsynet bestræber sig på at øge bevidstheden omkring sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er bl.a. ved:
- At skabe brugervenlige dokumenter og materiale omkring, hvordan man forhindrer arbejdsrelaterede ulykker og skader.
- At foretage inspektioner på arbejdspladsen for at sikre, at ingen arbejdere udsættes for fare via risikofyldte opgaver inden for fx manuel håndtering.
Ergonomiske retningslinjer for manuel håndtering af byrder i Sverige
Når det drejer sig om retningslinjerne for manuel håntering, skiller Sverige sig ikke synderligt ud fra de fleste andre EU-lande.
Arbejdstilsynets retningslinjer er forebyggende af natur, hvilket betyder, at først og fremmest drejer reglerne sig om at eliminere risici (Se fx forskriften Ergonomics for the Prevention of Musculoskeletal Disorders (Ergonomi for forebyggelse af muskuloskeletale lidelser)) .
Således er hovedreglen, at manuel håndtering skal undgås, hvis muligt.
Hvis manuel håndtering ikke kan undgås, er det arbejdsgiverens ansvar at reorganisere arbejdspladsen og arbejdsstationerne, så risici såsom muskuloskeletale lidelser (MSD) reduceres betragteligt eller undgås helt.
Andre passende foranstaltninger at træffe er at introducere brugen af mekaniske hjælpemidler og teknisk udstyr til at erstatte manuel håndtering.
Det er også arbejdsgiverens ansvar at informere arbejdere om bl.a.:
- Lastens præcise vægt
- Korrekte arbejdsstillinger og -bevægelser (for at undgå drejning eller bøjning i overkrop, håndtering over skulder- eller knæhøjde
- Hvordan man anvender teknisk udstyr på en sikker og sund måde
- De potentielle risici ved manuel håndtering
- Tidlige tegn på overbelastning, træthed i muskler og led, MSD etc.
Værktøjer til risikovudering af manuel håndtering
For at finde ud af, om den manuelle håndteringsopgave udgør en helbredsrisiko, skal arbejdsgiveren udføre ergonomiske risikovurderinger baseret på fx lastens karakteristika, den nødvendige fysiske indsats, arbejdsmiljøkarakteristika, krav til aktiviteten og individuelle faktorer.
Det svenske Arbejdstilsyn har lavet nogle hurtige og letforståelige modeller, som arbejdsgivere kan bruge som risikovurderingsværktøjer på deres arbejdsplads. I Sverige er der ingen risikovurderingsark, som arbejdsgiverne kan udfylde, men der er simple modeller og grafikker, som man kan orientere sig i og som ikke kræver nogen, forhåndsviden i ergonomi for at forstå.
De følgende retningslinjer er hentet fra:
Risikovudering for løft i Sverige
Modellen for løfteopgaver (side 40 i Ergonomics for the Prevention of Musculoskeletal Disorders) eller side 7 i Muschuloskeletal injuries? - No, thanks! gælder kun for 'ideelle' løft, hvilket betyder løft med to hænder, ingen drejning i overkroppen, under optimale arbejdsforhold etc.
Modellen er bygget op omkring to primære faktorer:
- Lastens vægt
- Lastens afstand fra midten af kroppen
Jo tungere en last, og jo længere væk fra kroppen den befinder sig, desto højere en risiko udgør den. Hvis løfteopgaven kan placeres i det gule område i modellerne, betyder det, at opgaven skal risikovurderes yderligere.
Hvis man ønsker, at andre omstændigheder såsom løftefrekvens, varighed for løft, løftehøjde og kvaliteten af håndgreb skal inkluderes i analysen, så er man nødt til at anvende andre risikovurderingsværktøjer.
Løftemodellerne gælder for både mænd og kvinder og er bygget over favezoneprincipperne:
- Rød står for farlig - "uegnet"
- Gul står for risikofyldt - "undersøg nærmere"
- Grøn står for okay - "acceptabel"
Vægtgrænser for løft i Sverige
I Sverige skelnes der ikke mellem kvinder og mænd, når det drejer sig om maksimal vægtgrænse for løft.
Hvis manuel håndtering ikke kan undgås, og hjælpemidler ikke kan anvendes, og:
- optimale arbejdsforhold er tilstede
- lasten holdes tæt på kroppen (inden for en underarms afstand ca. 30 cm)
- der ikke drejes i overkroppen
- der anvendes to hænder i løfteopgaven
... så er max løft i kg:
- 25 kg (bemærk venligst, at 25 kg befinder sig i den gule 'vær-forsigtig-og-undersøg-nærmere-zone)
Hvis man ønsker at forblive i den sikre grønne zone, er den maksimale vægtgrænse:
Hvis forholdene er mindre end optimale, skal vægten reduceres.
Objekter, der vejer mere end 25 kg anses for at udgøre en sunhedsrisiko og befinder sig således i den røde zone.
Risikovurdering for skub og træk i Sverige
Ligesom det er tilfældet med modellerne for løft, så gælder modellerne for skub og træk af byrder kun under optimale forhold, fx brugen af to hænder, godt greb, optimal højde for greb, godt arbejdsmiljø etc. Man kan finde yderligere information om dette i Ergonomics for the Prevention of Musculoskeletal Disorders.
Den kraftenhed, som bruges i modellen for at skubbe og trække er Newton. Man kan måle Newton ved hjælp af et dynamometer.
Grænseværdier for skub og træk i Sverige
Hvis forholdene er optimale, er den maksimale kraft (den risikofyldte gule zone) for skub og træk:
- 300-150 N (for at starte bevægelsen)
- 200-100 N (for at fortsætte bevægelsen)
Hvis man vil forblive i den grønne zone, er den maksimale kraft:
- <150 N (for at starte bevægelsen)
- <100 N (for at fortsætte bevægelsen)
Og igen, hvis forholdene er mindre end optimale, skal den maksimale kraft reduceres.
Hvis man anvender mere end 300 N for at starte bevægelsen eller mere end 200 N for at fortsætte bevægelsen, så placeres opgaven i den farlige røde zone.
Et alternativt risikovurderingsværktøj: RAMP
RAMP (Risk Management Assessment Tool for Manual Handling Proactively) er et andet forskningsbaseret værktøj udviklet i Sverige med det formål at screene for MSD-risici.
Dette værktøj blev udviklet af Kungliga Tekniska Högskolan (det største tekniske universitet i Sverige) i samarbejde med virksomheder, fx fødevarevirksomheden Arla Foods (som opdagede behovet for metoder, der kunne analysere risici ved manuel håndtering, og som således startede projektet). Projektet er primært blevet financieret af AFA Försäkring.
Hvis man udfylder en formular med personlig information såsom navn og emailadresse, så kan man gratis downloade værktøjet her (engelsk) og her (svensk) .
Online Resources on Manual Handling in Sweden
Vilkår for brug (disclaimer)
Vi har gjort vores bedste for at sikre nøjagtigheden og pålideligheden af oplysningerne præsenteret på denne side. Dog kan vi ikke garantere, at alle oplysninger er korrekte. Således kan vi ikke holdes ansvarlige for nøjagtigheden, indholdet, fuldstændigheden, lovligheden eller pålideligheden af de her angivne oplysninger.
Hvis du finder nogen forældede eller ukorrekte informationer på denne side, så er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan opdatere vores side.
Andre relaterede sider
En guide til manuel håndtering |
NIOSH løfteligning |
Værktøjer til ergonomisk risikovurdering |
Landespecifikke sider med ergonomiske guidelines og værktøjer til risikovurdering
Storbritannien |
Tyskland |
Østrig |
Frankrig |
Irland |
Holland |
Danmark |
Sverige |
Spanien |
Portugal |
Italien |
Schweiz |
Norge |
 Canada |
Australien |
|
|
|
