Regler for løft, træk og skub i Storbritannien / England
- Værktøjer til risikovurdering af manuel håndtering

Hvis du bor i Storbritannien og er på udkig efter ergonomiske retningslinjer for manuel håndtering samt værktøjer til risikovurdering af diverse løft, træk og skub på arbejdspladsen, så har du heldet med dig. I Storbritannien har de tjek på det!

Efter alt at dømme (her før Brexit, hvor Storbritannien stadig er en del af EU) så har Storbritannien (sammenlignet med andre EU-lande) nok den største mængde af onlinemateriale om ergonomi og manuel håndtering, vi endnu har set.

Udover at bidrage med mere generel information omkring manuel håndtering i Storbritannien, så vil vi også præsentere links til sider, hvor man kan finde bl.a.:

  • Retningslinjer til arbejdsgivere om, hvordan man overholder reglerne for manuel håndtering af byrder.
  • Ergonomiske værktøjer til risikovurderinger af det at løfte, sænke, bære, skubbe og trække på arbejdet.

Men før vi dykker ned i reglernes mange detaljer, så lad os først lige tage et step op og se på, hvordan det hele - regler, myndigheder etc. - hænger sammen i Storbritannien.

HSE: Myndigheden, som er ansvarlig for manuel håndtering i Storbritannien / England

Med rødder rækkende helt tilbage til det 19. århundrede har Storbritannien faktisk en af de ældste dokumenterede traditioner for at beskytte arbejdere på deres arbejdsplads.

I Storbritannien er EU-OSHA's nationale kontaktpunkt administreret af Health and Safety Executive (HSE), som bliver støttet af HSE Northern Ireland (HSENI), og sammen arbejder de med flere andre nationale / sociale organisationer og offentlige myndigheder.

HSE omtaler sig selv som en "uafhængig regulator for arbejdsrelateret sundhed, sikkerhed og sygdom." Med andre ord er HSE det organ, som er ansvarlig for at skabe de strategiske og lovpligtige rammer for alt, der har at gøre med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i Storbritannien, hvilket også inkluderer manuel håndtering (såsom løft, træk og skub). 

HSEs arbejde består bl.a. i at skabe offentligt tilgængeligt materiale for arbejdsgivere, så de kan forstå de risici, de udsætter deres arbejdere for, samt hvordan de kan eliminere disse risici.

Ergonomiske retningslinjer for manuel håndtering i Storbritannien for arbejdsgivere

Manual Handling. Manual handling operations regulations 1992Det vigtigste dokument, arbejdsgivere skal orientere sig i er HSE publikationen: Manual handling. Manual Handling Operations Regulations 1992 (Manuel håndtering. Regler for manuelle håndteringsopgaver 1992). I dette dokument kan arbejdsgivere finde hjælp til at identificere, håndtere og reducere / eliminere risici, som stammer fra manuel håndtering på arbejdet.

De manuelle håndteringsopgaver, man kan læse om, omhandler de situationer, hvor man skal: løfte, sænke, bære, skubbe og trække.

Disse retningslinjer kommer i to forskellige versioner:

For at overholde reglerne for manuel håndtering, skal man som arbejdsgiver gennemgå følgende stepsManual handling at work. A brief guide.:

Reglerne for manuel håndtering i Storbritannien kræver, at man:

  • undgår behovet for farlig manuel håndtering, i det omfang det på fornuftig vis kan lade sig gøre i praksis
  • vurderer risikoen for skade fra manuel håndtering, som ikke kan undgås
  • reducerer risikoen for skade fra manuel håndtering i det omfang, det på fornuftig vis kan lade sig gøre i praksis

Ofte er step 1 ikke rigtig muligt, hvilket gør risikovurdering til et nødvendigt andet step. Hvis opgaven ikke 'består' disse risikovurderinger (med andre ord, udgør for høj en risiko), så skal man lede efter og implementere andre muligheder såsom mekaniske hjælpemidler.

Hvordan man finder ud af, om ens manuelle håndteringsopgaver er sikre og helbredsmæssigt forsvarlige

Som man vil opdage, hvis man kigger i de ovenstående dokumenter, så handler manuel håndtering om mere end blot vægtgrænser. Der er mange andre vigtige risikofaktorer, man skal være opmærksom på, og det er derfor, at ergonomiske risikovurderinger ofte kan blive ganske komplekse.

Den maksimalt anbefalede vægtgrænse for tunge løft på arbejdet i Storbritannien.

Her er en hurtig forklaring omkring, hvordan det fungerer med vægtgrænser og kraftfaktorer:

I de fleste modeller er der et ideal (den sikreste) måde at udføre en løfte-, sænke-, bære-, skubbe-, eller trækkeopgave. Dette ideal danner et udgangspunkt med den tungest accepterede vægt eller højeste skubbe- eller trækkefaktorer. Hvis den manuelle håndteringsopgave bliver mere kompliceret (mindre ideel for kroppen), så vil den anbefalede vægt og anvendte kraft blive reduceret.

For eksempel, hvis man er nødt til at dreje i overkroppen for at få fat på et objekt i hovedhøjde langt væk fra kroppen, så må objektet ikke være nær så tungt, som hvis man tager fat i objektet i hoftehøjde, tæt på kroppen og med lige rygrad.

I Storbritannien er den maksimalt anbefalede vægt for det at løfte og sænke en last (tæt på kroppen ved hoftehøjde):

  • 25 kg for mænd
  • 16 kg for kvinder

Når andre faktorer spiller ind såsom drejning af overkropen, høj løfte- og sænkefrekvens etc. så skal vægten af lasten reduceres med en vis procentdel.

Nedenfor findes den maksimale kraft for at skubbe og trække under ideelle forhold (fx jævne gulve uden hældning etc).

Anbefalet kraft (newtons) for at skubbe og trække en last i Storbritannien / England.

Den maksimalt anbefalede kraft anvendt for at starte eller stoppe en last i Storbritannien er:

  • 20 kg for mænd (ca. 200 newtons)
  • 15 kg for kvinder (ca. 150 newtons).

Den maksimalt anbefalede kraft for at holde lasten i bevægelse er:

  • 10 kg for mænd (ca. 100 newtons).
  • 7 kg for kvinder (ca. 70 newtons).

Værktøjer til risikovurderinger af manuel håndtering af byrder i Storbritannien / England

Alt afhængig af den manuelle håndteringsopgaves kompleksitet, er der i Storbritannien forskellige ergonomiske risikovurderingsværktøjer, man kan bruge til at finde ud af, om man tilbyder sine arbejdere sikre arbejdsforhold.

De ergonomiske værktøjer er:

Vægtfiltermodeller for, hvor meget man må løfte under ideelle forhold

Man kan finde simple vægtfiltermodeller for manuel håndtering, hvor man kan se, hvor meget man må bære i forskellige kropsstillinger. Fx på side 54 i Manual handling. Manual Handling Operations Regulations 1992 er der et ganske illustrativt eksempel på en sådan model (den er meget lig vores model for vægtgrænser for manuel håndtering længere oppe på siden).

Mac Tool for det at løfte og bære på arbejdet. Regler for manuel håndtering i Storbritannien / England.

Mac Tool for det at løfte og bære på arbejdet

Man kan lave en mere omfattende risikovurdering ved hjælp af fx HSEs MAC tool. MAC tool (The Manual Handling Assessment Charts) bruges mest som et professionelt værktøj af sikkerheds- og sundhedseksperter, -repræsentanter eller -inspektorer for at identificere håndteringsopgaver, som udgør en risiko.

MAC tool kan bruges til løfteopgaver, bæreopgaver og manuelle håndteringsopgaver udført af et team.

Sektionen med risikovurderinger i publikationen består af en guide, et diagram og et ark med en score.

Hvis løfteopgaven inkluderer byrder, hvor vægten varierer, så kan man bruge MAC tool i kombination med V-MAC tool. ("V" står for variabel.)

ART Tool til gentagne opgaver for de øvre lemmerART Tool for gentagne opgaver for øvre lemmer

Hvis den manuelle håndteringsopgave er karakteriseret ved gentagelse, som involverer de øvre lemmer (skuldre, arme, albue, hænder), så har HSE også et risikovurderingsværktøj til det: ART tool (Assessment of Repetitive Tasks).

 

 

 

RAPP Tool det at skubbe og trække på arbejdet.

RAPP Tool for skub og træk på arbejdet

Hvis man står over for at skulle skubbe eller trække en byrde på arbejdet, så er RAPP tool det idelle værktøj til at risikovurdere det.

 

 

 

Ark til komplet risikovurdering

Et ark til komplet risikovurdering af manuel håndtering med eksempler på, hvordan man udfylder det: Denne risikovurdering kan enten udfyldes alene eller i kombination med de andre risikovurderingsværktøjer.

Onlineressourcer fra HSE:
- Ergonomiske risikovurderingsværktøjer og retningslinjer for Storbritannien / England

Onlineressourcer fra HSE (England) om regler for manuel håndtering og ergonomiske værktøjer til risikovurdering.

Særlig ophavsretsnotits

Denne side indeholder information fra den offentlige sektor udgivet af Health and Safety Executive, og som er licenseret under Open Government Licence. Denne notits gælder for illustrationerne fra følgende HSE-udgivelser: Manual handling. Manual Handling Operations Regulations 1992, Manual handling at work. A brief guide, Mac Tool, Art Tool og Rapp Tool.

Vilkår for brug (disclaimer)

Vi har gjort vores bedste for at sikre nøjagtigheden og pålideligheden af oplysningerne præsenteret på denne side. Dog kan vi ikke garantere, at alle oplysninger er korrekte. Således kan vi ikke holdes ansvarlige for nøjagtigheden, indholdet, fuldstændigheden, lovligheden eller pålideligheden af de her angivne oplysninger.

Hvis du finder nogen forældede eller ukorrekte informationer på denne side, så er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan opdatere vores side.

Andre relaterede sider

manual handling regulations dk lille
En guide til manuel håndtering
niosh lifting equation dk lille
NIOSH løfteligning
ergonomic assessment tools manual handling dk
Værktøjer til ergonomisk risikovurdering

Landespecifikke sider med ergonomiske guidelines og værktøjer til risikovurdering

uk
Storbritannien
Tyskland
Tyskland
Østrig
Østrig
Frankrig
Frankrig
Irland
Irland
holland
Holland
Danmark
Danmark
Sverige
Sverige
Spanien
Spanien
Portugal
Portugal
Italien
Italien
Schweiz
Schweiz
Norge
Norge
CanadaCanada Australien
Australien