2Lift / Produkter / Værktøj til lifte / Elektriske manipulatorer

Elektriske manipulatorer

En elektrisk manipulator (løfteanordning), som kan dreje eller svinge en last. Billede af et stort udvalg af elektriske løfteværktøjer.

Elektriske manipulatorer:
En kraftfuld løfteanordning til nem og effektiv manipulation af tunge laster

Hvad angår en løfteanordning – en elektrisk manipulator, manuel manipulator og ikke-manipulator – så er der et tydeligt hierarki af kompleksitet i forhold til design og operationelle funktioner.

Generelt er elektriske manipulatorer mere komplekse end manuelle. Dog er både elektriske og manuelle manipulatorer mere avancerede og alsidige end ikke-manipulatorer.

Alle vores løftevogne, uanset påmonteret værktøj, kan bevæge en last op og ned langs løftesøjlen. Når dette bevægelsesområde er tilstrækkeligt til en given løfteopgave, anbefaler vi som regel at bruge en ikke-manipulator. Ikke-manipulatorer er statisk løfteudstyr og understøtter kun vertikal bevægelse af lasten.

I modsætning hertil får man med manipulatorer – uanset om de er elektriske eller manuelle – flere frihedsgrader, hvilket giver yderligere bevægelsesmuligheder til håndtering af lasten.

Denne side fokuserer på elektriske manipulatorer. For mere generel information om, hvordan elektriske manipulatorer fungerer, og hvad deres fordele er, fortsæt da venligst med at læse efter næste sektion. Hvis du søger detaljer om en specifik elektrisk manipulator, kan du følge et af linkene nedenfor.

Vores udvalg af elektriske løfteanordninger til lastmanipulation

ELU (elektrisk nivelleringsenhed). Løftesystem til at håndtere laster let og præcist med en fjernbetjening.

ELU – Elektrisk nivelleringsenhed


Den elektriske nivelleringsenhed er et løftesystem, som gør det muligt at vippe et påmonteret løfteværktøj op eller ned for at sikre, at værktøjet er nøjagtigt nivelleret eller på anden måde matcher vinklen på den last, der løftes.

ERG (elektrisk spolegriber) - en løftevogn til spoler. ERGen er et fleksibelt spole løfteværktøj til elløftere, som kommer med en fjernbetjening.

ERG – Elektrisk spolegriber

Løftevogn til spoler. Denne fuldt elektriske løfteløsning er bygget til spoler, hvor der skal gribes om den ydre omkreds og efterfølgende løftes og vippes.

Den elektriske rullemanipulator (ERM) med kernegreb er et stærkt værktøj til rullehåndtering og kan løfte og dreje ekstra tunge ruller. En stærk løftevogn til ruller.

ERM – Elektrisk rullemanipulator

Den elektriske rullemanipulator gør det nemt at løfte og vippe ruller. Denne løftevogn til ruller er den perfekte løsning, når brugeren ikke har let adgang til løfteværktøjet, når rullen skal gribes og drejes.

Den elektriske drejeenhed (ERU) er vores håndteringsudstyr til at rotere laster på en præcis måde. Den kan monteres på f.eks. en tøndeløfter eller rulleløfter.

ERU – Elektrisk drejeenhed


ERU’en giver dig mulighed for at rotere en last ved hjælp af en elektrisk motor og gearkasse. Dette værktøj kan kombineres med flere andre løfteværktøjer såsom gribere og dobbeltdorne.

Den elektriske tippeenhed (ETU) er i stand til at vippe tunge laster fremad på kontrolleret vis. Dette tippeværktøj kombineres typisk med en lineær klemme og monteres på en tøndevogn eller rullevogn. Set bagfra, billede 1.

ETU – Elektrisk tippeenhed

Typisk kombineret med en elektrisk lineær klemme (ELC), gør ETU’en det muligt at vippe lasten ved hjælp af en elektrisk motor og gear.

Skal du gøre mere end blot at løfte noget op og ned?
– Vores elektriske manipulatorer tilbyder tre måder at bevæge (manipulere) en last på

Udover den vertikale bevægelse, som løftevognen selv udfører, kan elektriske manipulatorer bevæge en last på en række forskellige måder, såsom f.eks.:

1) Sidelæns rotation (med vores ERU – Elektriske drejeenhed)
2) Fremadrettet vipning omkring lastens tyngdepunkt (med vores ETU – Elektriske tippeenhed, ERM – Elektriske rullemanipulator, og ERG – Elektriske spolegriber)
3) Fremadrettet vipning omkring løfteværktøjets bagende (med vores ELU – Elektriske nivelleringsenhed)

Elektrisk løfteudstyr til håndtering af laster. Billede af elektriske lifte med forskellige manipulatorer til at dreje og vippe ruller, tromler og kasser.

Ganske ofte vil en manipulator have brug for en hjælpende hånd (eller greb) fra en ikke-manipulator

De fleste af disse manipulatorer (ERU – Elektrisk drejeenhed, ETU – Elektrisk tippeenhed og ELU – Elektrisk nivelleringsenhed) kan kun udføre kun selve bevægelsen (manipulationen) og har ingen måder at gribe en last på.

For at kunne gribe og holde om laster skal manipulatorværktøjer som disse kombineres med andre værktøjer, såsom f.eks. ikke-manipulatorer. Hvis der f.eks. er behov for at gribe og dreje en kasse, tønde eller rulle, kan man kombinere manipulatoren med en ikke-manipulator som f.eks. en manuel eller elektrisk klemme.

Dog udfører nogle af vores elektriske manipulatorer både manipulation og greb:

Vores elektriske manipulatorer kan gribe en last indefra eller udefra

Ud at kunne bevæge en last på forskellige måder så kan nogle af vores elektriske manipulatorer også gribe lasten på forskellig vis, alt afhængigt af anvendelsen.

Dette opnås gennem:

– Et greb om lastens ydre omkreds eller overflade ved hjælp af værktøjer som vores ERG – Elektriske spolegriber.
– Et greb via lastens indre kerne med værktøjer såsom vores ERM – Elektriske rullemanipulator.

Elektriske manipulatorværktøjer, der kan gribe en last fra indersiden eller ydersiden. Billede af en løfteanordning til rullehåndtering og spolehåndtering.

Nogle gange er den bedste løsning en kombination af elektriske og manuelle elementer

Eksempel på kombineret elektrisk og manuel løfteanordning i samme løfteløsning: en elektrisk drejeenhed med en manuel lineær klemme.

Nogle gange giver det ikke kun mening at kombinere ikke-manipulatorer og manipulatorer, men det kan også være en fordel i samme løsning at blande forskellige typer af manipulatorer. Således kan man i visse tilfælde drage betydelige fordele af at kombinere elektriske og manuelle funktioner i samme manipulator.

For eksempel kan en manuel klemme være tilstrækkelig, hvis man blot skal løfte en middel-tung beholder.

Men hvis man derimod har brug for også at vippe beholderen, mens den holdes i en vis afstand fra dens tyngdepunkt, giver det mening at tilføje en elektrisk vippefunktion for at reducere den fysiske belastning.

Således findes der ikke én standardløsning, der passer til alle behov. Hver situation er unik, og vi vurderer nøje alle muligheder for at levere den løsning, som passer bedst til dine behov.

Hvordan elektriske manipulatorer drives og styres:
– Fordelene ved at kombinere kraft og styrke med brugervenlighed

Elektriske komponenter til løfteudstyr. Billeder af motorer, en fjernbetjening, en aktuator, batterier og en optisk aftaster.

Som tidligere nævnt har elektriske og manuelle manipulatorer mange egenskaber til fælles.

Det, der adskiller elektriske manipulatorer fra de manuelle, er dog, hvordan de drives og styres.

Elektriske manipulatorer:

– Drives elektrisk ved hjælp af batterier og motorer.
– Udfører deres funktioner gennem komponenter som aktuatorer, sensorer og kontakter.
– Styres via en fjernbetjening, som også betjener liften.

Disse egenskaber giver elektriske manipulatorer stor kraft og styrke samt præcision og brugervenlighed.

Usikker på, hvornår en elektrisk løfteanordning er en god idé?
– Her er situationer, hvor elektriske manipulatorer er en fordel

Sammenlignet med løfteudstyr som manuelle manipulatorer, så er der flere fordele ved elektriske manipulatorer:

– Meget høj løftekapacitet.
– Hurtigere manipulation af tunge laster.
– Nem og sikker manipulation af objekter med usædvanlig geometri eller laster med ujævn vægtfordeling. For eksempel, jo længere en last er fra sit tyngdepunkt, desto mere kraft og præcision er nødvendig. Dette er ofte tilfældet med lange cylindriske objekter eller containere med ujævnt fordelt indhold.
– Håndtering af laster i svært tilgængelige positioner. For eksempel at gribe en rulle eller tønde højt oppe på en hylde på et lager.
– Håndtering af laster i trange rum. Dette er ideelt i situationer, hvor der ikke er plads til operatøren, som f.eks. ved indsættelse af maskindele i maskiner eller greb om kasser i smalle gange.
– Nem og præcis statisk placering af laster. Hvis du skal vippe noget til en bestemt vinkel, f.eks. for at tømme en tønde, kasse eller en anden type beholder, kan en aktuator med et højt præcisionsniveau gøre det sikkert og nemt.

CE-godkendte “Hold-to-Run”-applikationer forbedrer sikkerheden for løfteudstyr

Hold-to-run"-funktionen på en fjernbetjening øger sikkerheden. Billeder af hænder på fjernbetjeninger. Tryk fingeren ned for at køre. Løft fingeren for at stoppe.

Selvom en løfteanordning, der kan køre med blot et enkelt tryk på en knap, er praktisk, så kan det også udgøre betydelige sikkerhedsrisici. For at minimere disse risici har vi implementeret en “hold-to-run”-funktion på alle vores elektriske løsninger.

Denne funktion er ikke kun et sikkerhedstiltag, men også et krav under EU-regler (CE).

I praksis betyder “hold-to-run”-systemet, at løfte- og manipulationsmekanismerne kun fortsætter med at køre, så længe knappen holdes nede. Når du slipper knappen, vil liften eller manipulatoren stoppe med at bevæge sig.

En måske lidt overraskende sidebemærkning angående pris
– Elektrisk betyder ikke altid dyrere

De fleste vil helt naturligt antage, at en lift med en elektrisk drevet manipulator må være dyrere end en med en manuelt drevet manipulator. I de fleste tilfælde er dette også en ganske korrekt antagelse – især hvad angår vores standardløsninger.

Men der er dog tilfælde, hvor elektriske løsninger faktisk kan være dyrere end manuelle.

Grunden til dette er, at hvis vi skal designe en meget speciel mekanisk løsning, hvor der kun bruges standardkomponenter, så kan det være en ret kompleks affære. Det kræver ofte flere dele og nogle gange skræddersyede, ikke-standardelementer, der skal designes specifikt til formålet. Når dette sker, bliver løsningen mere tidskrævende og ender faktisk med at være dyrere end en elektrisk løsning.

Men uanset hvad dine behov måtte være, er vi kun et opkald væk og står klar til at besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Andre kategorier af værktøjer

Manuelle manipulatorer er løftehjælpemidler, som kan dreje eller svinge en last via håndkraft. Billede af et stort udvalg af løfteværktøjer til minilifte.

Manuelle manipulatorer

Manuelle manipulatorer er løftehjælpemidler, som via håndkraft kan bevæge en last til en ønsket position ved f.eks. at rotere, tippe eller svinge den.

Ikke-manipulatorer er værktøjer til materialehåndtering, som kan holde og løfte en last. Billede af mange ikke manipulative løfteværktøjer til løftemaskiner.

Ikke-manipulatorer

Ikke-manipulatorer er simple løfteværktøjer til materialehåndtering. Disse redskaber er typisk designet til at kunne håndtere en bestemt type belastning og findes i utallige forskellige versioner.


Gå til vores hovedside for værktøjer for et overblik over de forskellige kategorier af løfteværktøjer, vi tilbyder.

Gå til vores produktside for at se, hvordan vores produkter kan hjælpe dig i din branche og arbejdssituation.

Gå til forsiden.