2Lift / Produkter / Værktøj til lifte / Manuelle manipulatorer

Manuelle manipulatorer

Manuelle manipulatorer er løftehjælpemidler, som kan dreje eller svinge en last via håndkraft. Billede af et stort udvalg af løfteværktøjer til minilifte.

Manuelle manipulatorer:
Effektive løftehjælpemidler til nem, præcis og taktil håndtering af lettere laster

Når det drejer sig om at finde løftehjælpemidler til håndtering af laster, vil der være flere mulige løsninger alt afhængigt af behovet for løftekapacitet, præcision, kompleksitet og manipulation.

Hos 2Lift arbejder vi med tre hovedtyper af løfteværktøjer: manuelle manipulatorer, elektriske manipulatorer og ikke-manipulatorer. Hver manipulator-type har sine egne egenskaber og fordele.

Her følger en kort opsummering af de forskellige løfteværktøjers karakteristika:

– Elektriske manipulatorer kan løfte meget tunge genstande, tilbyder avancerede funktioner og kræver mindre fysisk anstrengelse. Disse fordele afspejles dog ofte i prisen.
– Ikke-manipulatorer er relativt simple løftehjælpemidler, der blot holder på eller understøtter lasten, mens liften selv udfører den vertikale bevægelse.
– Manuelle manipulatorer er ideelle til håndtering lettere laster og giver operatøren fuld og præcis håndbetjent kontrol over lastens bevægelse.

I denne artikel dykker vi ned i fordelene ved manuelle manipulatorer, hvordan de fungerer, og hvorfor de er et uundværligt værktøj i mange industrielle miljøer.

Vores udvalg af manuelle løftehjælpemidler til manipulation af laster

Den manuelle rullemanipulator (MRM) er et løftehjælpemiddel, som kan gribe og dreje ruller op til 400 kg. Dette rulleværktøj er både et stærkt og fornuftigt økonomisk valg.

MRM – Manuel rullemanipulator

Den manuelle hjulmanipulator gør det nemt at løfte og dreje hjulene. En brugbar løsning, når operatøren har let adgang til løfteværktøjet under rotation og greb.

Manuel drejeenhed (MRU) til at rotere tunge laster. Dette fleksible håndteringssystem kombineret med enten et tønde-, rulle- eller cylinderhåndteringsværktøj muliggør sikker manuel rotation af laster via et håndtag.

MRU – Manuel drejeenhed

Den manuelle drejeenhed er et håndteringssystem, som giver dig mulighed for at dreje en last på en kontrolleret og præcis måde. Dette løfteredskab kan kombineres med en række andre løfteværktøjer såsom gribere og dobbeltdorne.

Den manuelle tippeenhed (MTU) er et rulle- og tøndekipper værktøj, som muliggør at laster vippes fremad. Bevægelsen udføres via et håndtag.

MTU – Manuel tippeenhed

Den manuelle tippeenhed (MTU) kombineres typisk med en lineær klemme for at lette fremadvipningen af en last efter fastspænding. Denne rulle- og tøndekipper giver brugeren mulighed for at vippe lasten ved at dreje på et håndtag på siden af enheden.

Tilpasningsdygtige minikraner til at løfte og positionere laster præcist. Når skinne-kranarmen kombineres med et svingeværktøj kan den bevæge sig vandret.

RCA – Kranarm med skinne

Denne modificerede kranarm giver brugeren mulighed for præcis positionering ved at lade den ophængte last glide frem og tilbage.

Den simple tippeenhed (STU). Når dette løfteværktøj monteres på en kasse- eller tøndeløfter, kan en sådan beholder vippes fremad, f.eks. med henblik på at tømning.

STU – Simpel tippeenhed

Den simple tippeenhed kombineres normal med en manuel klemme, hvilket muliggør en enkel fremadrettet vippebevægelse af lasten. Denne løfteløsning er ideel til lettere laster, som hurtigt og nemt skal vippes.

Svingenheden (SU) er en af vores fleksible løfteløsninger, som kan monteres på vores minikraner eller rulleløftere, og som muliggør svingning af en last.

SU – Svingenhed

SU’en muliggør en lateral svingebevægelse af lasten. Dette løfteværktøj kombineres typisk med en kranarm (CA) eller en manuel rullemanipulator (MRM). En stift låser bevægelsen i den centrale position.

V-blokken (VB) er et alsidigt værktøj til bl.a. at løfte ruller og placere dem på f.eks. dorner.

VB – V-blok

V-blok eller V-platform er designet til at løfte og rotere ruller om en vandret akse. Grundet dette værktøjs alsidighed kan det også bruges til mange andre cylindriske laster.

Vores manuelle manipulatorer tilbyder fem måder at bevæge (manipulere) en last på
– Når det ikke er nok kun at løfte noget op og ned!

I modsætning til en ikke-manipulator, som kun kan holde på eller passivt understøtte en last, mens lifteren løfter den op og ned, kan en manipulator tilbyde mange forskellige bevægelsesmuligheder, også kendt som frihedsgrader.

Inden for vores udvalg af manuelle manipulatorer kan vi tilbyde flere frihedsgrader, herunder:

– Sidelæns rotation (med vores MRU – Manuelle drejeenhed, MRM – Manuelle rullemanipulator)
– Vandret rotation (med vores VB – V-blok)
– Sidelæns svingning (med vores SU – Svingenhed)
– Fremadrettet bevægelse (med vores RCA – Kranarm med skinne)
– Fremadrettet vipning (med vores MTU – Manuelle tippeenhed, MRM – Manuelle rullemanipulator og STU – Simple tippeenhed)

Hvordan manuelle manipulatorer kan holde på en last

Udover at kunne bevæge en last i flere retninger, kan manuelle løftehjælpemidler også holde, støtte eller gribe lasten på forskellige måder.

Dette opnås gennem:

Løft oppefra: løft af lasten fra oven via en kæde og krog / karabin, med værktøjer som vores RCA – Kranarm med skinne
Løft nedefra: støtte af lasten (ruller) fra neden med en specialdrejelig platform, med værktøjer som vores VB – V-Blok
Løft via indvendigt greb: gribning af lasten (ruller) gennem den indre kerne med værktøjer som vores MRM – Manuelle rullemanipulator

Nogle gange giver ikke-manipulatorer manuelle manipulatorer en hjælpende hånd (eller et greb)

Ligesom det er tilfældet med elektriske manipulatorer: når lasten skal fastholdes via et sidegreb på den ydre omkreds, er der brug for assistance fra en ikke-manipulator. Vi har flere ikke-manipulatorer, både elektriske og manuelle, der kan udføre denne opgave.

De mest almindelige løftehjælpemidler med sidegreb til håndtering af kasser eller tønder er forskellige former for klemmer, f.eks. sakseklemmer eller lineære klemmer. For flere oplysninger om disse værktøjer, er du velkommen til at besøge vores sektion om ikke-manipulatorer.

Ofte indeholder den bedste løfteløsning en blanding af elektriske og manuelle funktioner

Når vi skal identificere den mest optimale tilgang for en given situation, er det ikke sådan, at vi kan finde én løsning, som vil passe til alle. Hver situation er unik, og vi bruger den tid, der skal til for at vurdere alle tilgængelige muligheder for at levere den mest effektive værktøjsløsning til netop dine behov. Og i nogle tilfælde kan der være en fordel i at integrere både elektriske og manuelle funktioner i samme løfteværktøj.

For eksempel, hvis du skal holde og løfte en last, der ikke er alt for tung, er det ofte en god idé at bruge et manuelt værktøj til at gribe lasten. Men hvis du skal dreje lasten og samtidig holde den balanceret væk fra dens tyngdepunkt, kan det hjælpe at tilføje en elektrisk drejeenhed for at reducere den fysiske belastning.

Den måde, hvorpå manuelle manipulatorer drives og kontrolleres, resulterer i meget høj præcision

Manuelle og elektriske manipulatorer deler mange af de samme funktioner, såsom at tilbyde forskellige bevægelsesmuligheder. Dog adskiller de sig markant fra hinanden i forhold til, hvordan de drives og styres. Denne forskel afspejles tydeligt i navngivningen af kategorierne: elektriske vs. manuelle manipulatorer.

Manuelle manipulatorer:

– Drives af menneskelig kraft
– Udfører deres funktioner gennem direkte håndbetjening af lasten eller ved brug af håndsving eller håndtag på et hjul

Disse funktioner giver manuelle manipulatorer en meget høj grad af kontrol og præcision.

Usikker på, hvornår en manuel manipulator er den bedste løsning?
– Her er situationerne, hvor manuelle manipulatorer er fordelagtige

Når du har fastslået, at der i løfteopgaven kræves mere komplekse bevægelser end blot vertikalt løft, så drejer næste spørgsmål sig om, hvorvidt du så bør bruge en elektrisk eller manuel manipulator. Her er nogle grunde til, at man kan overveje en manuel manipulator:

– Lasten er relativt let og kræver ikke strøm fra elektriske systemer.
– Du har nem adgang til lasten, uden fysiske eller rumlige begrænsninger, der forhindrer dig i at være tæt på den – med andre ord, du kan røre ved den direkte.
– Du kan dreje eller vippe lasten tæt på dens tyngdepunkt. Hvis lastens form tillader, at du drejer eller vipper den tæt på dens tyngdepunkt, vil en manuel manipulator være ideel, da den giver dig mere direkte kontrol over lasten, samtidig med at du ikke behøver bruge særlig meget kraft på at flytte den.

På denne måde er nogle af fordelene ved en manuel manipulator sammenlignet med en elektrisk:

– Du kan manipulere med en høj grad af taktil kontrol og præcision.
– Du kan manipulere lettere laster så hurtigt, som du ønsker. Elektriske manipulatorer er begrænset til specifikke hastigheder, når de drejer eller vipper laster, mens manuelle manipulatorer ikke har sådanne restriktioner. Dette giver mulighed for at kontrollere hastigheden præcis, som du ønsker.
– De er ofte billigere end elektriske manipulatorer, da de normalt er mindre komplekse.

Løft intelligent, vi gør det nemt!
– Design og ergonomiske sikkerhedsforanstaltninger for manuelle manipulatorer

For at sikre operatørens sikkerhed ved brug af vores manuelle manipulatorer, fokuserer vi som minimum på to nøgleaspekter i designfasen: enkelhed i designet og grundige ergonomiske vurderinger.

Enkelhed i designet øger brugersikkerheden

Jo flere bevægelsesmuligheder løftehjælpemidler kan udføre, desto højere er sikkerhedskravene. Derfor stræber vi efter at holde vores manipulatorer så enkle som muligt, samtidig med at de stadig kan udføre de ønskede opgaver.

Ved at holde vores manipulatorer enkle i designet med så få frihedsgrader som muligt, reducerer vi risikoen for fejl, da operatøren således har færre måder at kunne manipulere lasten på.

Dette betyder også, at både elektriske og manuelle manipulatorer kræver højere sikkerhedsstandarder end ikke-manipulatorer.

Sikring af sikkerhed via ergonomisk vurdering af påkrævet menneskelig kraft

For at sikre, at en manuel manipulator kan bruges effektivt uden at påføre operatøren unødvendig fysisk belastning, gennemfører vi altid en grundig ergonomisk vurdering af de påkrævede menneskelige krav for at kunne udføre løfteopgaven.

For at bevare belastningen vel under de ergonomiske retningslinjer og grænser, laver vi en grundig undersøgelse af, hvordan opgaven påvirker operatøren via:

– Identifikation af opgaven, som bestemmer, hvilken kropsholdning, armbevægelse og greb, der kræves af operatøren.
– Måling af påkrævet kraft baseret på lastens vægt, størrelse og bevægelse – hvor meget fysisk styrke der er nødvendig fra operatøren.

Når vi har gennemført vores vurdering og designet en prototype, udfører vi praktiske tests af manipulatoren i forskellige scenarier for at vurdere operatørens komfortniveau. Herefter justerer vi designet af manipulatoren, hvis det er nødvendigt.

Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Andre kategorier af værktøjer

En elektrisk manipulator (løfteanordning), som kan dreje eller svinge en last. Billede af et stort udvalg af elektriske løfteværktøjer.

Elektriske manipulatorer

Elektriske manipulatorer er løfteanordninger, som i sig selv kan drejes, svinges eller på anden måde bevæges elektrisk for at hjælpe med at placere lasten.

Ikke-manipulatorer er værktøjer til materialehåndtering, som kan holde og løfte en last. Billede af mange ikke manipulative løfteværktøjer til løftemaskiner.

Ikke-manipulatorer

Ikke-manipulatorer er simple løfteværktøjer til materialehåndtering. Disse redskaber er typisk designet til at kunne håndtere en bestemt type belastning og findes i utallige forskellige versioner.


Gå til vores hovedside for værktøjer for et overblik over de forskellige kategorier af løfteværktøjer, vi tilbyder.

Gå til vores produktside for at se, hvordan vores produkter kan hjælpe dig i din branche og arbejdssituation.

Gå til forsiden.