Australien

2Lift / Ergonomi / Australien

Regler for ergonomiske løft på arbejdspladsen i Australien
– Værktøjer til risikovurderinger af manuel håndtering

Hvis ens medarbejdere udfører en eller anden form for manuel håndtering på arbejdet fx tunge ergonomiske løft, så er der række ting, man som arbejdsgiver er nødt til at vide for at overholde loven og beskytte sine medarbejdere fra ulykker og skader.

Denne side med ergonomiske risikovurderingsværktøjer og regler for manuel håndtering i Australien er blevet skabt med det formål at give et hurtigt og præcist overblik over, hvad man som arbejdsgiver skal vide omkring manuel håndtering, hvis manuelle løft af en eller anden art foregår på arbejdspladsen.

På denne side vil man få:

  • En hurtig introduktion til myndigheden ansvarlig for og lovene omhandlende manuel håndtering i Australien
  • En kort indføring i de typiske risikofaktorer i manuel håndtering for at kunne være i stand til at identificere farlige manuelle håndteringsopgaver
  • Links ud til ergonomiske risikovurderingsværktøjer så man kan lave sin egen risikovurdering
  • Gamle vægtgrænser for løft (tilsyneladende er der ikke mere nogen maksimal vægtgrænse for, hvor meget man må løfte på arbejdet i Australien)

Myndigheder ansvarlige for og love omhandlende manuel håndtering i Australien

På nogen måder (men bestemt ikke alle) kan man sammenligne lovene for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i Australien (med dets stater og territorier) med EU (og dets medlemslande).

I Europa fastsætter EU den overordnede lovgivning og minimumssikkerhedskravene for manuel håndtering, som EU-landene skal følge og finde måder at gennemføre i deres eget land (fx ved at skabe deres egne risikovurderingsværktøjer).

Dog kan medlemslandene i relativt høj grad selv bestemme, hvordan de vil overholde EU-direktiverne, så længe de overholder de overordnede rammer. Hvert medlemsland er ansvarlig for at håndhæve lovene i deres eget land. (Læs mere om manuel håndtering i EU her)

I Australien ses et lignende mønster, da man der har det overordnede Commonwealth of Australia sammen med dets forskellige stater og territorier. Dog har disse forskellige stater og territorier forskellig selvbestemmelsesstatus (nogle er selvstyrende, andre er ikke), hvilket betyder, at systemet i Australien alligevel fungerer på en lidt anderledes måde, end EU-systemet.

Lad os se på konsekvensen af dette.

Udvikleren af politikker: SWA (Safe Work Australia)

Når det drejer sig om sikkerheds- og sundhedspolitik, er SWA (Safe Work Australia) en af de vigtigste spillere i Australien. SWA er en lovbestemt regeringsinstans med ansvar for bl.a. at udvikle nationale politikker og strategier.

Selv om SWA er ansvarlig for udarbejdelsen af politikker og love, er de ikke ansvarlige for at håndhæve dem eller at rådgive befolkningen om, hvordan de overholder dem. Dette ansvar ligger hos de individuelle stater og territorier (reference).

Love omkring sikkerhed og sundhed i Australien

SWA har i 2011 udviklet, hvad man kalder model WHS laws. For at model WHS laws skal være juridisk bindende skal Commonwealth, staterne og territorierne på individuel vis implementere dem som deres egne love.

Disse Model WHS laws inkluderer flere forskellige elementer (love, regler og kutymeregler (codes of practices)). Og som allerede berørt, gælder disse elementer ikke automatisk i en jurisdiktion – de skal vedtages (love), laves (regler) or godkendes (kutymeregler / codes of practices) i den pågældende jurisdiktion.

Hvis man vil se, om nogle af disse elementer er relevante i forhold til ens virksomhed, skal man adressere sin egen stat eller sit eget territorie for at se, hvad der er vedtaget der.

Model WHS Laws og manuel håndtering

Som nævnt indeholder Model WHS laws flere forskellige elementer.

Disse elementer er:

Model WHS Act

Formålet med Model WHS Act er at skabe en overordnet ramme for at sikre medarbejderes sikkerhed og sundhed, hvilket inkluderer det at kræve, at arbejdsgivere eliminerer eller reducerer risici. Denne lov er implementeret i de fleste jurisdiktioner, men den er ikke så relevant for lige præcis manuel håndtering i sig selv.

Model WHS Regulations

Formålet med model WHS Regulations er at beskrive, hvilke krav der er nødvendige for at kunne leve op til de ansvarsområder, som er fastlagt i Model WHS Act. Det, som er interessant her, er arbejdsgivernes ansvar, når deres medarbejdere udfører manuelle håndteringsopgaver. Vi vil kigge nærmere på disse ansvar om lidt.

Model Codes of Practice

Formålet med Model Codes of Practice er at give praktiske retningslinjer for, hvordan man overholder Model WHS Act og Model WHS Regulations. Om lidt vil vi se nærmere på Hazardous Manual Tasks. Code of Practice (løst oversat: Farlige manuelle håndteringsopgaver: Kutymeregler), hvilket beskriver helt ned i detaljen, hvad man som arbejdsgiver skal gøre, hvis manuel håndtering finder sted på arbejdspladsen.

Således, når det drejer sig om arbejdsgiveransvar i forhold til manuel håndtering, og hvad man skal gøre i praksis, så skal man kigge på:

  • Model WHS Regulations og
  • Model Codes of Practice

Arbejdsgiverens ansvar i Model WHS Regulations

Model WHS Regulations står der, at det er arbejdsgiverens ansvar at håndtere alle sikkerheds- og sundhedsrisici i forbindelse med en manuel håndteringsopgave. Den risiko, som får særlig opmærksomhed, er den, som kan lede til MSD (muskuloskeletale lidelser).

Meget kort fortalt siger Model WHS Regulations at, det er arbejdsgiverens ansvar at:

  • Identificere potentielle farer (som kan inkludere ergonomiske farer)
  • Håndtere risiciene ved enten at fjerne dem eller minimere dem.

Hvis en arbejdsgiver ikke kan fjerne en risiko (hvis det ikke er gennemførligt inden for rimelighedens grænser), skal arbejdsgiveren implementere kontrolforanstaltninger og minimere risiciene.

Arbejdsgiveren skal også være bevidst om og have særlig opmærksomhed på alle de faktorer, som kan øge risikoen for MSD såsom fx:

  • “arbejdsstillinger, bevægelser, kraft og vibration”
  • “varigheden og hyppigheden af den farlige manuelle håndteringsopgave”
  • “arbejdsmiljøforhold, der kan påvirke den farlige manuelle opgave eller medarbejderen, som udfører den” [egen oversættelse]

Manuel håndtering og ergonomiske risikovurderingsværktøjer

Risikovurderingsproces for opgaver i manuel håndtering i Australien.

Således er det arbejdsgiverens ansvar at bruge ergonomiske risikovurderingsværktøjer (eller andre evalueringsværktøjer) for at sikre, at manuel håndtering ikke udgør en MSD-risiko for medarbejderne.

I den førnævnte Hazardous Manual Tasks. Code of Practice vil man kunne finde en grundig trin-for-trin guide til, hvordan man skal tilgå manuel håndtering på arbejdspladsen.

Man vil lære, hvordan man:

  • Identificerer risikable manuelle håndteringsopgaver (hvad er risikofaktorerne og advarselstegnene?)
  • Vurderer risikoen for MSD (hvordan man analyserer, hvorvidt en manuel håndteringsopgave udgør en risiko)
  • Fjerner og reducerer risici (hvilke kontrolforanstaltninger, kan man træffe?)
  • Gennemgå kontrolforanstaltningerne (virker de som planlagt, og beskytter de medarbejderne?)

At identificere en risikabel manuel håndteringsopgave

Hazardous Manual Tasks. Code of Practice nævnes der 5 faktorer, som karakteriserer en risikabel manuel håndteringsopgave (en opgave, som kan lede til MSD):

  1. Brugen af kraft, som er vedvarende og gentagende. (Hvis man opretholder en kraft i mere end 30 sekunder af gangen, og hvis kraften er gentagende (udføres mere end to gange i minuttet), så træder konceptet ‘varighed’ i kraft. Hvis grænsen for vedvarende og gentagende kraft er overskredet, så må opgaven ikke vare længere end maksimalt to timer pr. arbejdsdag eller mere end 30 minutter i træk pr. gang).
  2. Brugen af pludselig eller stor kraft
  3. Gentagne bevægelser
  4. Arbejdsstillinger, der er uhensigtsmæssige og vedvarende (fx at bøje/dreje hovedet frem eller til siden mere end 20 grader, bøje ryggen frem eller til siden mere end 20 grader, dreje i ryggen mere end 20 grader etc.)
  5. Udsættelse for vibration

Andre risikofaktorer er:

  • Arbejdsmiljøet: temperatur (ikke for koldt eller varmt), gulv (lige, ikke glat), lys etc.
  • Lastens karakteristika: vægt (ikke for tung), form (ikke for akavet), gribemulighed (godt håndgreb) etc.
  • Arbejdssystemet: nok pauser, selvreguleret arbejdstempo, evne til at udføre arbejdet uden risici, vejledning i at løfte og bære lasten på korrekt ergonomisk vis etc.

– ud over dette, skal man også være opmærksom på, om opgaven er for hård, trættende eller på anden måde skaber ubehag.

Man kan lave sin egen risikovurdering med dette værktøj:
– Se bilag D: Ark til risikovurdering

Vægtgrænser for ergonomiske løft i Australien

Desværre er der ingen grænser for, hvor meget en person må løfte på arbejdet i Australien (og der er heller ingen tærskelværdier for skub og træk).

Tilsyneladende var der engang nogle retningslinjer for den maksimale vægt, man måtte løfte på arbejdet, men man har nu vedtaget, at sådanne vægtgrænser kan være vildledende, da folks fysiske evner for løft er meget forskellige.

I stedet er man nu gået hen til at bruge ergonomiske risikovurderingsværktøjer som en mere præcis metode. Således er der ikke i Hazardous Manual Tasks. Code of Practice (såvidt vi kan se) nogen vægtgrænse for ergonomiske løft.

Dog kan man i den gamle National Code of Practice for Manual Handling [NOHSC:2005(1990)]finde nogle retningslinjer, som siger:

  • Løft ikke mere end 4,5 kg i siddende stilling
  • Når man løfter mere end 16 kg, skal man være opmærksom på, at risikoen for skade (MSD) øges
  • Ingen bør løfte mere end 55 kg

Onlineressourcer til manuel håndtering og ergonomiske løft i Australien

Onlineressourcer til manuel håndtering og ergonomiske risikovurderingsværktøjer i Australien.

Særlig ophavsretsnotits

Denne side indeholder reproduceret materiale skabt af Safe Work Australia, og som er licenseret under Creative Commons Attribution-Noncommercial 3.0 Australia licence. Denne notits gælder for illustrationen Appendix A – The Risk Management Process for Manual Tasks fra udgivelsen Hazardous Manual Tasks. Code of Practice.

Vilkår for brug (disclaimer)

Vi har gjort vores bedste for at sikre nøjagtigheden og pålideligheden af oplysningerne præsenteret på denne side. Dog kan vi ikke garantere, at alle oplysninger er korrekte. Således kan vi ikke holdes ansvarlige for nøjagtigheden, indholdet, fuldstændigheden, lovligheden eller pålideligheden af de her angivne oplysninger.

Hvis du finder nogen forældede eller ukorrekte informationer på denne side, så er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan opdatere vores side.

Andre relaterede sider

Landespecifikke sider med guidelines til ergonomiske løft samt værktøjer til risikovurdering