2Lift / Ergonomi / Værktøjer til ergonomiske risikovurderinger
Værktøjer til ergonomiske risikovurderinger af manuel håndtering – Online-regneprogrammer, tabeller og modeller for det at løfte, sænke, skubbe, trække eller bære byrder på arbejdet
Står du over for at skulle lave ergonomiske risikovurderinger for manuel håndtering, og har du brug for at kende svarene på følgende spørgsmål?
Hvor meget må man løfte, skubbe, trække eller bære i en given situation? Hvor høj en risiko er forbundet med vægten af den last, som skal løftes?
Så vil denne side med risikovurderingsværkøjer forhåbentligt give dig svarene rimelig hurtigt. Der er nemlig en ganske pæn mængde elektroniske og analoge værktøjer tilgængelige online, som kan hjælpe dig med at risikovurdere en given manuel håndteringsopgave.
Men før du eventuelt dykker ned i disse ergonomiske værktøjer, så er det en god idé først at være helt på det rene med nogle enkelte fakta såsom:
OPGAVE – Hvilken type af manuel håndteringsopgave, skal evalueres? Nogle ergonomiske værktøjer er kun designet til at analysere løft, andre inkluderer også det at skubbe, trække og bære.
OUTPUT – Hvilket spørgsmål skal besvares? Nogle værktøjer angiver en maksimal anbefalet vægtgrænse / maksimal anbefalet kraft anvendt i forbindelse med en manuel håndteringsopgave. Andre risikoværktøjer kan angive en fx en risikoværdi, som således kan fortælle én, om opgaven er for farlig at udføre.
KOMPLEKSITET – Skal værktøjet være nemt og hurtigt at bruge? Nogle værktøjer er ganske tekniske og udførlige at anvende (sådanne værktøjer er mest henvendt til sikkerheds- og sundhedseksperter) og kan tage tid at sætte sig ordentligt ind i og bruge. Andre værktøjer er enkle og nemme at bruge, hvilket gør dem ideelle for den travle arbejdsgiver eller arbejder, som kun har et par minutter at ofre på dette, og som gerne vil have en hurtig indikation af risikoniveauet.
FORM – Hvilken type af værktøj ønskes? Nogle risikoværktøjer findes som gratis online-regneprogrammer, andre som tabeller og ark, der kan printes, og andre igen eksisterer som hardware og software, man skal betale for.
Vi håber, at du med denne guide kan finde det ergonomiske værktøj, som passer bedst til det, du har behov for at vide noget om.
Lad os først give os i kast med det formodentlig mest berømte værktøj af dem alle, NIOSHs løfteligning.
NIOSHs løfteligning
Opgave: At løfte Output: Hvad er den anbefalede vægtgrænse for en given løfteopgave? Kompleksitet: Teknisk og kompleks Form: Online-regneprogram og ligning
NIOSHs løfteligning bør man næsten kende til. NIOSHs løfteligning var nemlig den første af sin slags (oprindelig fra 1981 og revideret i 1991), og er ‘moderen’ så at sige (det matematiske grundlag) for de fleste regneprogrammer beregnet til at yde risikovurderinger af manuelle håndteringsopgaver.
Med NIOSHs løfteligning kan man finde ud af, hvor tung en last, det er sikkert at løfte i en meget specifik løftesituation. Med andre ord så vil ligningen give én den anbefalede vægtgrænse(Recommended Weight Limit (RWL)) for en given løfteopgave.
Ydermere, når man så har den anbefalede vægtgrænse, så kan man lave endnu en udregning, som vil give én et tal på Løfteindekset (LI), som vil fortælle én, hvorvidt den last, man skal løfte, udgør en høj risiko for skader, svækkelse, MSD, rygsmerter etc.
Desværre er NIOSHs løfteligning ikke helt lige til at bruge. Man er nødt til at kende til en masse data omkring løfteopgaven – man skal finde 6 unikke variable. Den 7. variabel (belastningskonstanten, the Load Constant, LC) er altid 51 pund / ca. 23 kilo.
NIOSHs løfteligning ser således ud:
Anbefalet vægtgrænse (RWL) = LC x HM x VM x DM x AM x FM x CM
Ja, der er mange variable at gange med hinanden; Fx er du nødt til at vide, hvor mange grader du drejer overkroppen, når du skal løfte (AM) eller hvor langt du skal løfte lasten i cm / tommer (DM) etc. for at være i stand til at bruge ligningen korrekt.
Men hvis du er frisk på at give dig i kast med det, kan du prøve et af disse online-regneprogrammer:
Hvis du vil have mere detaljeret information omkring NIOSHs løfteligning, så har vi også lavet en uddybende side om den, som du kan læse her.
Oregon OSHAs app til løfte-regneprogram
Opgave: At løfte Output: Hvad er den anbefalede vægtgrænse for en given løfteopgave? Kompleksitet: Enkel og nem at bruge Form: Online-regneprogram
Oregons myndighed for arbejdsrelateret sikkerhed og sundhed (Oregon’s Occupational Safety and Health Administration (Oregon OSHA)) og Washingtons ministerium for arbejde og industri (Washington State Department of Labor & Industries) har slået sig sammen om at udvikle en simplificeret udgave af NIOSHs løftelignings-regneprogram for dem, som gerne vil have et hurtigt skøn af en lasts maksimale vægt i en given løfteopgave.
For at finde den anbefalede vægtgrænse (RWL) behøver man kun indsætte tre variable, og til sidst vurdere sit resultat i lyset af, hvor meget man mener at have drejet overkroppen.
Så det, man behøver at have en nogenlunde idé om, er:
Højden, hvor løftet begynder
Antallet af løft pr. minut
Det samlede antal timer, man løfter pr. dag
Når man har fodret regneprogrammet med disse data, får man to vægtresultater at vælge mellem: én, hvor man drejer overkroppen mere end 45 grader, og én, hvor man drejer overkroppen mindre end 45 grader. Vælg den, som passer til den givne løfteopgave, og så får du den anbefalede vægtgrænse for din løfteopgave.
Oregon OSHAs app til løfte-regneprogram er tilgængelig på mange platforme – både som et online ergonomisk risikovurderingsværktøj og som en app til download fra App Store eller Google Play.
Ohios bureau for arbejderes kompensation (The Ohio Bureau of Workers’ Compensation (BWC)) and Ohio statsuniversitets (Ohio State University’s (OSU)) løfteværktøjer
Opgave: At løfte Output: Hvor tung en last må du løfte, hvis du er ‘sund’ versus har rygproblemer? Kompleksitet: Enkel og nem at bruge Form: Sider med risikovurderinger og regnemaskine
Ikke alene er rygskader et alvorligt problem for et stort antal arbejdere i disse tider, men rygskade nummer to (når folk vender tilbage til arbejdet og fortsætter med deres tidligere løfteopgaver) er desværre også meget hyppig og lige så problematisk.
For at forhindre både indledende og efterfølgende MSD har Ohios bureau for arbejderes kompensation og Ohio statsuniversitet samarbejdet om at lave et ergonomsk forskningsprojekt med det formål at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af arbejdsrelaterede rygskader.
Resultatet af dette forskningsprojekt er baseret på en laboratorieundersøgelse af 23 testpersoner.
Som følge heraf blev følgende værktøjer til risikovurderinger udviklet:
1) Modeller med retningslinjer for løftmed grader i overkropsdrejning som den vigtigste differentierende faktor i de tre modeller. Den næstvigtigste differentierende faktor går på, om man er ‘sund’ (dvs. ikke har haft nogen rygskade), eller om man har ryg- og/eller lændesmerter. Disse forhold (og andre forhold vist i modellerne) vil påvirke den anbefalede vægtgrænse.
2) Et regneprogram til manuelle løft. Sammenlignet med NIOSHs løfteligning og de dertilhørende ikke-forenklede regneprogrammer, så er dette værktøj meget nemt at bruge. Den type data, som man skal fodre programmet med er præsenteret som eksempler, hvor man bare skal vælge det eksempel, som passer bedst på ens situation. Det er nemt, men selvfølgelig også mindre præcist. Og igen er hovedvariablen, hvorvidt man har rygskader eller ej.
Modificeret WISHA (Washington Industrial Safety and Health Act) – Risikovurderinger for MSD i løfteopgaver
Opgave: At løfte Output: Udgør løfteopgaven en risiko? Kompleksitet: Relativt enkel og nem at bruge Form: Sider med risikovurderinger og online regneprogrammer
Washingtons ministerium for arbejde og industri (Washington State Department of Labor and Industries) har blandt andet skabt to tjeklister til risikovurdering. En tjekliste for farezoner og en tjekliste for påpasselighedszoner. Disse ergonomiske tjeklister har til formål at identificere fysiske risici forbundet med bestemte bevægelser og stillinger på arbejdet.
Thomas E. Bernard (Ph.D. i “Occupational Health”) har herefter kombineret disse to ergonomiske tjeklister til en tredje risikovurderingstjekliste specifik for MSD, således med stort fokus på løfteopgaver.
Et andet ergonomisk risikovurderingsark, som han har lavet, fokuserer specifikt på løfteopgaver. Det kan du finde her.
Dette dokument består af to dele. Det første består af en farescreening for at se, om der er nogen farer forbundet med løfteopgaven. Hvis du ikke ‘består’ denne screening (med andre ord, der er en risiko forbundet med løfteopgaven), så vil du gå videre til den anden del af dokumentet, hvor du skal analysere løfteopgaven mere i dybden.
Hvis du har lyst til at give dig i kast med nogle af WISHAs online-regneprogrammer, så kan du prøve disse:
WorkSafeBC’s regneprogram for det at skubbe, trække, løfte og bære
Opgave: At løfte, bære, skubbe eller trække Output: Hvor tung en last må man løfte eller bære, og hvor megen kraft må man anvende til at skubbe eller trække? Kompleksitet: Enkel og nem at bruge Form: Online-regneprogram
Arbejderkompensationskomitéen i British Columbia (The Workers’ Compensation Board of British Columbia (WorkSafeBC)) er et lovbestemt organ, der fungerer som arbejdstagerens forsikringselsskab for erstatning i British Columbia, Canada.
WorkSafeBC har lavet nogle enkle online-regneprogrammer for:
At generere den maksimale kraft, der må anvendes, når man skubber eller trækker.
At udregne den maksimalt anbefalede vægt, når man løfter eller bærer.
Datagrundlaget bag dette program stammer fra Snook tables og NIOSHs løfteligning.
Her kan du prøve WorkSafeBCs ergonomiske værktøj til risikovurdering:
Opgave: At løfte, sænke, trække, skubbe eller bære Output: Hvor stor en procentdel af mænd og kvinder kan udføre en bestemt manuel håndteringsopgave? Kompleksitet: Komplicerede tabeller, men enkle regneprogrammer Form: Tabeller og online-regneprogrammer
Snook Tables blev udviklet af Dr. Stover Snook og Dr. Vincent Ciriello V. M. ved Liberty Mutual Insurance Company og kan findes i udgivelsen The design of manual handling tasks: revised tables of maximum acceptable weights andforces”, Ergonomics, 34, 9 ,1991.
Ved hjælp af Snook Tables kan man finde de vægt- og kraftværdier, som anses for acceptable i forbindelse med bestemte typer af manuelle håndteringsopgaver (løfte, sænke, trække, skubbe og bære), som kan anvendes af en bestemt procentdel af befolkningen.
Med andre ord, når du bruger disse tabeller i forbindelse med en bestemt manuel håndteringsopgave, så vil du være i stand til at se, hvor høj en procentdel af mænd og kvinder, der vil være i stand til at udføre opgaven.
Hvis du har en blandet arbejdsstyrke af mænd og kvinder, som udfører manuel håndtering, så skal du stræbe efter at opgaven skal være acceptabel for mindst 75 procent af den kvindelige befolkning og acceptabel for mindst 90 procent af den mandlige befolkning. Hvis opgaven ikke er acceptabel for mindst 75 procent af den overordnede befolkning, anses det for problematisk. (reference)
Hvor NIOSHs løfteligning giver en meget præcis vægtgrænse for en bestemt løfteopgave, er Snook tables bredere idet den kan bruges til flere manuelle håndteringsopgaver, og kan give en idé om hvorvidt din manuelle håndteringsopgave er egnet til mænd og / eller kvinder på daglig basis.
Hvis du holder af tabeller og masser af tal, så har du mulighed for at finde Snook Tables her.
Hvis du vil prøve en online-regnemaskine, kan du følge et af disse links:
Liberty Mutual Insurances online-regneprogrammer. På deres hjemmeside kan man finde online regneprogrammer for enhver tænkelig manuel håndteringsopgave: at løfte, sænke, skubbe, trække og bære. enten specifikt for mænd eller kvinder.
Disse regneprogrammer fungerer en smule anderledes, idet man ikke får en procentdel af den mandlige / kvindelige befolkning, for hvem opgaven er acceptabel, men et ‘design goal’ i form af maksimal vægtgrænse, som således er acceptabel for en bestemt procentdel af befolkningen.
Snooks løfte- og sænkeregneprogram fra EasyCalculations.com fungerer på en lignende måde som den ovenfor ved at give et ‘design goal’, som er acceptabelt for en bestemt procentdel af befolkningen.
Andre ergonomiske værktøjer til risikovurderinger af manuel håndtering
Lumbar Motion Monitor – Det sofistikerede hardwareværktøj for en personaliseret risikovurdering
Ved rygradsforskningsinstituttet på Ohio statsuniversitet (The Spine Research Institute at Ohio State University), har ‘the Biodynamics Lab’ udviklet et værktøj kaldet Lumbar Motion Monitor (LMM) (det ligner lidt en skudsikker vest), som kan måle på bevægelserne på en arbejders nedre rygparti / lænden, mens der udføres en specifik opgave.
Disse målinger sammenlignes så med data i store databaser, som således kan give et output i form af estimeret risiko for skade for det specifikke job.
Med Lumbar Motion Monitor’en er de i stand til ifølge dem selv,“objektivt at vurdere egentlige dynamiske aktiviteter i 3D og er i stand til at identificere risici med 3 gange så meget forudsigende kraft end de standardretningslinjer, men får fra regeringen.” [egen oversættelse]
3D statisk styrkeforudsigelsesprogram (Static Strength Prediction Program) – Hvad er de fysiske krav for en bestemt manuel håndteringsopgave?
Ved Center for ergonomi ved Michigan College Universitet for ingeniørvidenskab (The Center for Ergonomics at the University of Michigan College of Engineering), har man lagt mange kræfter i at udvikle et software til et 3D statisk styrkeforudsigelsesprogram, som kan analysere manuelle håndteringsopgaver og forudsige de statiske styrkekrav, der kræves for opgaver som løft, pres, skub og træk.
Med programmet får man en simulation af den manuelle håndteringsopgave og en procentdel af mænd og kvinder, som vurderes i stand til sikkert at kunne udføre jobbet (lidt ligesom Snook Tables) samt datasammenligning med NIOSH anbefalingerne.
